Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juli 2025
Skal vi saa danse, sagde Katinka. De smaa Lygter var tændt rundtom og gav kun sparsomt Lys ned over Bænkene langs Siden. Parrene svingede ud i Lyset og igen tilbage i Mørket; inde paa Gulvet var det hele noget uroligt sort noget, der gled ud og ind. Huus og Katinka begyndte at danse. Huus dansede roligt, førte sikkert. Det var Katinka, som kom hun til Hvile her i hans Arm.
Sikke et Par gamle Tosser. Vi taler ikke mere om dem, vi holder hinandens Øjne fast, og hun rækker Haanden over Bordet, at jeg skal gribe den. I Kakkelovnen er Ilden brændt ned, der ligger store Gløder paa Risten. Hunden sover. Lampelyset heder vore Ansigter ... Der knækkede en Glød inde i Kakkelovnen, og Gnisterne spredes. Uret paa Væggen falder i Slag. Vi lytter. Udenfor regner det.
Hvormed begyndte de at bygge »Victoria-Etablissementet?« Martens saa' pludselig op: Med et Par Hundredetusind, sagde han med ét i en høj, skinger Tone, der skar hen gennem Stuen: Et Par Hundredetusind rammede de vel En ned i Grunden med deres Pæle.
Tine var saa flink til at finde dem under Sneen. Hun kendte Pletterne, hvor de voksede, og hun rodede og rodede, til hun fandt dem. Gækkene stod tæt ind under Muren. Tine laa ned paa Knæ og gravede med sine rappe Hænder, som blev røde. -Se, se, raabte hun, naar hun fandt det spæde Grønne. Ja, hvor det er kønt, sagde Moderen, som stod i Vinduet.
... Naar Fru Berg kom hjem fra Sonderborg efter at have fulgt de sidste Sommergaester, faldt hun ned i den gamle Sofa hos Degnens. Saa nu er de afsted, sagde hun og pustede. Og Gud ske Lov, lo hun. Gud ske Lov for det. Kaffen kom paa Bordet; ude i Kokkenet gik, glad, Madam Bollings Jern til de varme Vafler. Saa kom Efteraaret og AEbleplukningen og siden den store Slagtning.
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
Og da han ikke havde andet at bestille, laa han og saa ud over Fjorden ind i Taagen, thi det var Grindevejr og netop den rigtige Aarstid. Da løftede Taagen sig et Øjeblik, og inde under den saa han Hvalhovederne dukke op og ned. "Grind!" raabte han. Men Taagen sænkede sig atter. Og da Folkene i Baaden drejede Hovederne og saa efter, var der ingenting at se.
Saa førte han mig straks ud paa Gaden, ned ad et Stræde, op ad et andet, indtil vi standsede ved et af de største Huse i dette Kvarter. Min Fører var øjensynlig godt kendt, og da Døren blev aabnet, prøvede Dørvogteren ikke paa at hindre os i at gaa ind, men lod os roligt gaa ind i et ret stort Værelse, der vendte ud til Gaarden.
Aldrig mer. Han skulde ikke mer løfte et Blik mod hendes Ansigt, og aldrig skulde hendes Kinder fornemme hans Aandepusts Varme. Hun kastede sig ned over Stolen og hun græd, og hun tænkte paa Vilsac, der var død, fordi han elskede hende, og pludselig lo hun. Saa latterligt var dog alting! For latterligt. Hun lod Kammerpigen komme og bad hende løse hendes Haar.
Havde man naaet at indtage en Barricade ved Storm, trak Forsvarerne sig tilbage til Husene og fyrede ovenfra paa de fremtrængende Tropper, og vilde man rense Husene for disse farlige Fjender, forsvandt de atter, snart igjennem gjennembrudte Vægge ind i Nabohuset, snart op paa Taget eller ned i Katakomberne, hvor Huset var bygget over saadanne.
Dagens Ord
Andre Ser