United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kammerherren drejede underlig rundt paa de velskabte Ben, som han skyldte sin Charge "Louise vil se de Ben i stramme Bukser", havde den afdode Folkedrot sagt ham ved Udnaevnelsen, og det joviale Kongeord blev ofte gentaget i Jurisdiktionen og Biskop Dahl saa et Ojeblik ned paa disse urolige Ben.
Nu kommer de op at slaas! sagde Karen og klappede forventningsfuld i Hænderne. Baronen gik tæt hen til Manden: Har jeg ikke forbudt jer at gaa op ad Taarntrappen? Jovel, Hr. Baron! sagde Jakob mindre kry. Saa gaa ned med dig!
Det var Hellig-Tre-Kongeraften, Tine kom ned i Skovridergaarden i Morkningen. Fru Berg havde siddet ved Vinduet med en Bog og stjaalet det sidste Dagslys. -Saa de dog snakker om den Kaerlighed, sagde hun og slog Bogen i. Hun flyttede sig hyggeligt hen til Kakkelovnen til Tine.... -Ja, sagde Tine langt og saa ind paa Favnebraendet. Men hvad er den da? spurgte hun.
Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud, hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama, det er Blodager.
-For at sove ud, sagde Professoren frem over Bordet. Han var den eneste i Familien, der undertiden talte højere i en ligesom pludselig utaalmodig Tone. Gerster skulde række Karaflen herned, sagde den agtsomme Frue, hvis Herrerne deroppe har faaet. Karaflen blev rakt ned under en lille Taushed, og Fruen spurgte Berg, om man ventede mange Bøger nu i Efteraaret.
Jeg ser os tre, trætte, hjertesyge Mænd, der kæmper os frem og synker ned i det hvide Ligklæde ved hvert Trin, Nikola stadig foran, jeg selv efter ham og den sidste Kuli et godt Stykke tilbage. Sneen hvirvler omkring os, og oven over os svæver der en eller anden stor Fugl, hvis Vinger kaster en sort Skygge paa det ellers pletfri hvide.
Det var Faderen, som var rent fra det, som vilde op, som horte Klokkerne og vilde ud af Sengen. Tine lob ind, og hun holdt ham med Magt, med begge Haenderne, mens han raabte: -Bed, bed, lad os staa op at bede. -Ja ja, hun holdt ham i Sengen. -Lad de Ugudelige bede.... -Ja, ja! Tine tvang ham ned.
Stenbruddene, der til begge Sider speilede sig i Floden og sendte deres Blokke i Skibsladninger ned ad den, fik os til at tale om, hvad Sandstensbyen Dresden skylder det lille Stenland.
Et Par Skuespillere slog sig ned paa Bænken lige bag ham og profeterede, for at gøre sig behagelige, en stor Sukces: -Ja, sagde den ene højt, den redder os Terminen. Vi gaar ind i det nye Aar, bekræftede den anden, mens Hollænderen blev ved at jamre.
Hendes Højhed blev ved at sidde med bøjet Hoved. Hun saa ned i Gulvet paa Hr. Kaims Fødder, uhyre Fødder i et Par Laksko med høje Hæle. En #Bredde# af Fødder.... Hendes Højhed var nervøs; den stakkels Borgerforenings Buket. Fru von Pøllnitz var overbevist om, at Baandene snart var ganske krøllede. Han stod #ganske# som Hr. v. Pøllnitz.
Dagens Ord