Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Frøken Hansen lagde Panden ned mod Bordet og græd stille. Ude sang de endnu Kærlighedsduetten: Kun det Kys ægte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Læbe bringer Læbe Bud om Flammer, tændt af Elskovs Gud som Elskov Elskov gir. Pludselig hørte de ilfærdige Skridt frem og tilbage paa Gange og Trapper, og mange Stemmer, der hviskede. Musiken holdt op, og Folk løb forvirret frem over Scenen.
Da de gik igen, vendte den gamle Prælat sig endnu en Gang og kneb de hjærtelige Øjne til og nikkede ad Ungdommen med hele sit rynkede Ansigt oplivet af Solskin. Saasnart de naadige Herrer var borte, blæste Musiken med sand Dommedagslyd til Dans igen. Mikkel spejdede efter Axel, men han lod ikke til at være paa Gulvet. Lidt efter glemte Mikkel alting om sig.
-Lad os gaa lidt, sagde Katinka. De gik ud af Estraden, et Stykke henad Vejen, hvor Musiken var døet hen. Katinka satte sig: Sæt Dem, sagde hun. Man bli'r saa træt. Der var saa stille i Skoven. Kun et Par løsrevne Toner kom nu og da henimod dem. De sad tavse. Huus rodede med en Pind i Jorden. -Hvor er hun nu? spurgte Katinka med ét. Hun sad og saa' ned for sig. -Hun? -Ja Deres Forlovede....
Vilsac var distræt ... Hans Øine var ude i Salen ... ved et valsende Par Aa hans Hustru og Carl ... Vilsac følte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund mødtes deres Øine. -Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere. Carl og Ellen var hørt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.
Hun sad med lukkede Øine og lyttede til Musiken, der steg op til dem dæmpet og høitidelig. Naar Hornene taug, hørte man Violinernes lange Toner, sorgfulde, og Soldaternes Klage-Raab i Musikens Takt. -Hvad er det, de spiller, spurgte Ellen igen. Hvad er det? Men paa en Gang blev alt ganske tyst, og man hørte kun Støien af Fodtrin mod Gaardens Stenbro. Kom, det er forbi, sagde hun. Lad os gaa.
Men Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende paa Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller med en Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den virker gjennem Humeuret paa Sundheden og har i det Hele taget en dannende Indflydelse; derfor burde den ikke savnes paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en saadan Natur som Korvetten Heimdals.
Schønaich lod Hovedet synke, mens han laa for hendes Fødder. Han taug lidt. Og Ellen, der ventede støttet til Statuen, hørte Musiken dæmpet, og Støien af de Dandsendes Trin. Saa sagde Schønaich: -Men nu er hun død. -Og jeg elsker Dem, Ellen ... Ellen svarede ikke. -Ellen. Ser De ikke, at jeg tigger Dem om Deres Kærlighed.
Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen tændte man de kulørte Lamper paa Æreporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle Bænkene langs Vejen var fulde. I ømme Stillinger sad de og kæredes forborgent. De begyndte at høre Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer. -Nu skal vi træde Dansen, sagde Bai.
Men vi fik ikke megen Tid til "indledende Bemærkninger" Musiken klang, og dens brusende Toner indviklede de danske Uniformer i den spanske Kontredands, hvoraf de igjen udviklede sig med mere eller mindre Berømmelse.
Musiken holdt op, men den maatte begynde paany. Som af en Hvirvel blev Parrene fejede frem over Gulvet i store Buer. Alle holdt op at danse. Det var som en Rabies.
Dagens Ord
Andre Ser