United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Claus. Ikke meer, end I fortjener, Mademoiselle! Abigael . Saa maa Monsieur Ambrosius altsaa være Prinds Theseus, eftersom han holder den anden Ende af Traaden i sin Haand ... Men hvem er saa Uhyret? Giv mig Garnet! Abigael . Hr. Kammerjunker! I glemmer vist, at jeg er tilstede? Lad I kun Prinds Theseus beholde Garnet, jeg er vel tilfreds med hans Tjeneste. Claus . Hæ, Prinds Theseus!
Saa kunde man komme til en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes uddød; men Solen skinnede dog mildt over den, og dens drømmende Udsigt til de fjerne Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til Fantasien. Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort private Liv, blev den officielle Side af Besøget naturligviis ikke forsømt.
De stod jo her næst ved Jer. Jeg er saa gal i Hovedet, at.... Det hørte jeg da, hun sagde, at Skriverdrengen maatte ikke drikke Meer ... Han har nok ogsaa faaet det, han kan nøies med idag. Baronen . Naa, Ambrosius, hvad bliver der saa af? Synger han eller synger han ikke? Nu maa han vel sagtens være oplagt? Ambrosius . Nu ... ja nu er jeg oplagt!
Og saa Emil Devrient aa! det var nu paa en hel anden Maade ophøiet, idealsk Max i Wallenstein man blev løftet det kan Nutiden slet ingen Forestilling gjøre sig om det sagde ogsaa salig Jagemann han vilde slet ikke meer gaa i Theatret De husker nok, naar De roste Noget, som De havde seet her, saa sagde han altid: nei, da skulde De have seet #den# og #den#. #Hans# Sværmeri var nu Madam Schrøder-Devrient, ja, hende husker jeg da ogsaa storslaaet tragisk Plastik klassisk Plastik, sagde salig Jagemann, han forsømte aldrig en Aften, naar hun spillede det var før vi blev gift hun kom fra Theatret før halvtreds ak Gud, ja saadanne Kunstnere det var rigtignok en Glandsperiode.
Abigael . Der jo kun tre Dage til. Ambrosius . Tre Dage, det er jo en Evighed. Ambrosius . I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Træer og Urter. Sæt nu, de visnede alle igjen paa den tredie Dag, saa Jorden blev øde og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke Blomster med Frøkenen meer. Abigael . Paa den tredie Dag ... paa min Faders Fødselsdag! Det var en underlig Tale.
I Almindelighed løber der langs med Nordkysten af Øen, som ved et Par smaa Øer med meer eller mindre brede Passager er skilt fra Fastlandets Nordøstpynt, en meget stærk Strøm vestefter, og denne frembringer, ved at mødes med Strømmen, der sætter ud fra Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber.
Ambrosius . Det tænker jeg vel; jeg har da sunget for meer end eengang, baade i Trinitatis og andre Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel, om det behøves men det Instrument fører jeg ikke med mig. Ja, saa skal det vel sagtens være en Psalme? Abigael . Aa nei, I kan jo synge en af de Viser, I selv har digtet. Men ingen Elskovsarier eller Sligt det kjeder mig.
Ved 3 Miils Fart seer han ærgerlig omkring sig og giver Loggen et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil stiger hans Opmærksomhed; 9 Miil Hænderne i Lommen og han seer Enhver dristig i Ansigtet; 10 Miil en omhyggelig Behandling af Loglinen og et begjærligt Blik efter meer Vind.
Ambrosius . Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa tillader I vel, at jeg fjerner mig? Abigael . Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... og mig selv med, troer jeg næsten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg efter Papa ... See saa, nu er det forbi, og Tak skal I have for Eders Umag!
Ogsaa ombord er der meer eller mindre Stemning for denne Aften, og naar vi ville føre Læseren midt ind i det Liv, der foregaaer mellem de Personer, hvis Livsbetingelser og Former vi have skizzeret, kunne vi ligesaa godt vælge denne Dag; altsaa: Det er Lørdag Eftermiddag.
Dagens Ord