Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. maj 2025
Men han satte sig alligevel endnu en Gang i den samme Stol, hvor han havde tilbragt hele den sidste Time, og han begyndte forfra paa den ene og samme Tanke, som havde fulgt ham uafladeligt lige fra den Aften, de var skiltes i Grønningen, Mathilde og han: -Om det var »det« om det kunde være »det«?
Frøken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende Toner. Da Sangen var endt, applavderede "Damerne" ved at slaa med Viften i de flade Hænder. Romancesangerinden "Frøken" Nielsen takkede bukkende. -Tror jeg ikke, Tik vander Høns over "Foredraget", sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i Øjnene. De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.
Erhard skildrede Provstens Forfærdelse, og Mathilde lo, saa det klukkede da de med ét hørte Marie Piges Trin i Spisestuen, og Mathilde fo'r op: -Hys Provsten, sagde hun. Og Erhard maatte listes ud Mathilde gik i Forvejen gennem den mørke Gang, han kneb hende i Armene, mens hun blev ved at hviske: Men Provsten men Provsten, til han var vel ude.
-Vist saa, sagde Asta og tog hende næsten paa Skødet: noget er der, noget maa der være, sagde hun og klappede hendes Haar. -Det bli'r jo godt igen, det bli'r jo godt igen, sagde Asta nu som den Gang: Lille Mus lille Mus. Mathilde næsten stønnede og rev sit Hoved bort: det gamle Kælenavn pinte hende nu: Nej, nej, sagde hun heftigt. -Mathilde dog men Mathilde dog.
Mathilde Stern var saamæn ellers kommen til den fulde Erkendelse, at der ikke var det allermindste morsomme ved Livet.
Generalinden udøste sit Hjerte for Marie Pige, og de holdt endeligt Raad, mens Naaden drak sin The, i Dagligstuen. En Gang imellem blev Marie sendt ud for at »høre efter« og sneg sig paa Hosesokker ned forbi Sovekammerdøren; naar Mathilde hørte Trinene, gemte hun sig i Puderne og tvang sig til at holde inde med at græde.
-Jeg tager Tøjet paa, sagde Mathilde hastigt og gik ud. Asta blev siddende og ventede: hun vidste virkelig slet ingen Raad mer. Hun havde forsøgt alt, hvad hun kunde tænke lige fra den Dag, Mathilde, der var i Visit hos dem, inde i hendes Stue med ét, midt som de stod, havde kastet sig ind til hende og havde grædt og grædt, uden at svare og uden at tale, blot grædt og grædt...
-Hvad er der dog med dig, Mathilde? sagde Asta og tog hendes Hænder, som var ganske kolde: hvad er der dog med dig? hun saa' bekymret ned i Venindens Ansigt, hvor Øjnene, syntes hun, blev større og større hver Dag, med saadant et ængstende skræmt Blik, næsten som hos et sygt lille Barn. -Hvad er der dog. Mathilde? sagde hun mildt. -Ingenting ingenting, sagde Fru Stern og slog med Hovedet.
Generalinden kaldte til The inde fra Spisestuen, før Marie havde endt sine Undersøgelser, og Mathilde saa' op og mødte Pigens hvasse Øjne paa sig: -Hvad vil du? sagde hun heftigt og fo'r op. -Nej nej jeg skal ingen The have, sagde hun og næsten rev sig løs fra Generalinden inde i Spisestuen for at løbe ind i Sovekamret, hvis Dør hun slog til.
Og han sammenholdt paany alle Omstændigheder ... hendes Luner ... hendes Væsen ... det Hele fra den sidste Tid.... Han fo'r sammen, da det bankede paa Døren, og raabte saa »Kom ind« han troede, det var Værtens Pige. Men det bankede igen, forknyt, saa det næsten var uhørligt, og han rejste sig for at lukke op. Det var Mathilde, der stod lænet mod Dørkarmen.
Dagens Ord
Andre Ser