Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. maj 2025
Mathilde havde én Fornøjelse: at løbe hen til Skovkilden bag Maries Ryg og sætte sig i det vaade Bassin og lade sig gennembløde, den fine Kjole og Mamelukkerne, saa hun blev gennemvaad lige ind til Popoen.... Der sad hun saa, med sammenknebne Læber, og strittede, til Pigen kom og rev hende væk.... Hjemme betog siden Generalinden hende den Slags abnorme Lyster....
Saaledes sejrede som altid, saavel før som senere saa ogsaa ved dette Valg, Idealismen i dansk Politik. Og i Dag, den 27. September, var Hr. Nils sammen med sin Økonomiforvalterske, Jomfru Mathilde, rejst til Hovedstaden for efter Sommerferien paa ny at give Møde ved Rigsdagens Aabning den bekendte første Mandag i Oktober.
Hun trak en Kommodeskuffe ud og tog en Bankbog frem. Forvalteren havde hurtig snappet Pengesedlerne. Der kom et underlig glubsk Udtryk i hans Ansigt: Nu er det lige fire Tusind og fem hundrede! sagde han. Ja; og naar han nu kommer hjem til Julen, saa siger jeg op til Majdag; det plejer at hjælpe. Han blev igen urolig: Skal vi ikke nøjes med dem, vi har, Mathilde ...? Snak!
Det Thornamske Sundhedsleksikon var som en Skat i Familien: Den giver jeg dig med, min Pige, havde Generalinden sagt til Mathilde et Par Dage før hendes Bryllup og havde lagt Thornam ned i Bogkassen ved Siden af H.P. Holst's Digte og Mathildes øvrige literære Konfirmationsgaver. »Thornam« var i den Familie som en Slags Indvielse til Ægteskabet....
Han var en lille, mager Mand med velplejet hvidt Haar og Skæg; smuk og fin at se til, men med et Par store, vandblaa, upaalidelige Øjne. Er det en Manér at la' mig sidde her og vente til Grin for hele Gaarden! skræppede Fruentimmeret i Vognen øjeblikkelig op. Han glippede nervøst med Øjnene: Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart ... og her kommer jeg jo. Har Du husket Kufferten?
Ord havde hun ikke faaet ud af hende. Da Graaden var stilnet, sad Mathilde kun tavs og forknyt paa Sofaen hos hende længe. -Jeg maa jo nok komme igen til dig, sagde hun saa, da hun gik, det var, som Graaden vilde komme op igen. Næste Dag havde Asta hentet hende med Vognen. Hun tænkte, det vilde maaske opmuntre hende, nu Vejret var smukt, og Foraaret rigtig kom.
Marie fik Ordre til at afgive et sidste Skøn og bevægede sin lange knoklede Person ind i Dagligstuen, hvor hun gik rundt og »satte Stole tilrette«, mens hun undersøgte Fru Mathilde fra alle Sider med et Par Øjne som en klog Kone, der er hentet til en syg Hoppe.
Da de kørte forbi Bænken foran »Asylet«, skævede Jomfru Helmer om for at se, om de Gamle vilde rejse sig og hilse. Men de var forsvundet. Bænken stod tom. Saa skudrede hun sig magelig til Rette i den bløde Landauer: Nu var der kun Fornøjelserne tilbage! Ogsaa Nils Uldahl lænede sig lettet mod Vognens Hynder: Nu skal vi rigtig ud at more os, lille Mathilde!
Marie Pige havde allerede nogle Gange været ved Dørene for at se efter Fru Mathilde, som hun sad der igen, timevis, sammenkrøben med Fødderne op paa Sofaen under Tæppet, og hverken hørte eller saa', men bare stirrede og stirrede frem for sig, som var der en Ulykke sket. Marie Pige var igen ved Dørene, da det ringede. Det var Asta Heltz, der var her med Vognen.
Damen Julie sang "Skorstensfejeren": Skorstensfejeren August har til Vaabenskjold en Kost.... Bai dundrede, saa han var nær ved at slaa Toddyglassene sønder: -Hva' si'er du, Tik, sagde han. Katinka fór sammen, hun havde slet ikke hørt efter. Jo, sagde hun. -Kvik, sagde Bai, kvik. Han klappede igen. -Romancesangerinden Frøken Mathilde Nielsen, raabte Frøken Julie.
Dagens Ord
Andre Ser