Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Undertiden hørte han Moderen kalde klagende og Vaagekonens slæbende Sjokken over Gulvtæppet hen til Kakkelovnen for at hente Medicin. Han kunde ikke sove, Hosten forfulgte ham i hans Halvslummer. Saa vaagnede han i Feber, og var Stella falden i Søvn og Hosten standset, lyttede han angst, begærlig efter at høre en Lyd, greben af en lammende Skræk for, at Moderen skulde være død, mens han sov.
-Ja ja, ja ja hils derude, hils derude, havde han endelig sagt og var bleven staaende og havde sét efter hende lige til hun var bøjet om Hjørnet.... ... De sad stadig ubevægelige paa samme Plads. Herluf lyttede efter Skuespillernes Fodtrin paa Trapperne, raadvild og skamfuld, som fornam han allerede deres Klager og Forbandelser nu, mens han ventede.
Jeg lyttede et Øjeblik for at overbevise mig om det og ruskede saa i Nikola, der endnu sov trygt. "Hvad er der?" udbrød han, idet han rejste sig. "Hvorfor vækker De mig?" "Fordi vi er i Fare igen," svarede jeg. "Hvad er det for en Støj i Dalen?" Han lyttede et Øjeblik. "Jeg kan ikke høre noget," sagde han.
Hendes Stemme var dæmpet og blød, og Ordene, som hun fandt, var fine og vemodige ... Hun fortalte ham om sig selv, om sin Kunst, der var hende en stadig Søgen, om Sorger, hun larmede bort, om hvordan hun stedse søgte Mennesker og kun fandt Mandfolk for Kvinderne dem var hun jo forlængst færdig med, saadan som hun var. Og Flyge sad og lyttede.
Jeg lyttede og lyttede for at opfange Lyden af Kosakkerne, der skulde komme for at gøre en Ende paa os. Jeg var næsten kommet til det Resultat, at Lyset maatte være gaaet ud, da der lød et Brag Bomben var sprungen. Vor Dør fløj i Stumper og Stykker, og halve Oste og en Regn af Gulerødder dalede ned over os.
Men mens de talte det var hende mest, han sad og lyttede hørte de bestandig Oceanets Skvulp, der gik tungt over Strandens Sand. Og naar han saa paa én Gang, mens de sad, greb hendes Haand og beholdt den længe mellem begge sine, tog hun den ikke bort, hun smilede kun. For hun vidste, saadan var han, og hun havde vænnet sig dertil. Nu kunde hun slet ikke tænke sig det anderledes.
Hendes Naade blev ved at tale og højere, mens Hans Excellence lyttede: -Weimar, Weimar, gentog Hendes Naade. Hans Excellence stod der endnu, som en Støtte. -Ja, Hoheit, sagde Hendes Naade. Excellencen vendte sig og lukkede Døren og gik videre. Hans Hænder rystede, mens han tog om den iskolde Lampe og fik den tændt, før han satte sig til sit Bord.
Naar han nu, mens de sad paa Klitten under den store Parasol, fortalte om den svundne Tid, kunde han pludselig gribe hendes Haand og trykke den krampagtigt. -Men nu nu har jeg det saa deiligt. De blev tause, og bevægede lyttede de til Havets Sang. Vid og mægtig laa dets KæmpeFlade. -Længtes De da ikke? spurgte hun. -Længtes? Jo nu tror jeg, det var Længsel.
Hvor de muntrede sig derinde ... Det maatte være Svendsen, der sang.... Katinka lyttede efter Stemmerne i sin Krog og saa' efter Marie, der gik gennem de oplyste Døre med Glas og Flasker.... Saadan vilde det ogsaa være, naar hun en Gang var borte og glemt.... -Marie, sagde hun. Hun forsøgte at rejse sig og gaa men hun greb til Væggen og kunde ikke.
Han satte sig i sin sædvanlige Krog og lyttede, men naar han tænkte, det snart var forbi, rejste han sig og gik Frem, saa han kunde Se Damen, naar hun gik ned ad Trappen. Det faldt ham ikke ind, at han egentlig lurede, og hver Gang saá Frøken Falk lidt smilende paa ham, og hver Gang hilste han og blev rød under hendes Smil.
Dagens Ord
Andre Ser