United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham. Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer.
Nei, lov ikke Noget, hvad nytter det kys mig! Taarnuhret i Kreuzkirche slog Tolv, det var paa Tide at skilles. Gadedøren var naturligvis forlængst lukket. Minna maatte med ned og lukke mig ud.
Man kvæles jo herinde, svarede hun og forsvandt i det mørke Rum. Jeg hørte hende lukke et Vindue op. Den utrættelige Stephensen tog fat paany. Strax efter reiste Digterens Kjæmpeskikkelse sig og gik ind i det mørke Værelse. Jeg tog min Pels paa ogsaa jeg kvaltes herinde. Idet jeg betalte Opvarteren, kaldte en stærk Mands-Stemme fra det yderste Værelse: »Karl! et Glas Vand.«
Dyret krummede Kløerne ind og lagde sig knurrende. Giovanni tog ikke sit Blik fra dens gule Øjne. Det var forbi, og Batty aabnede Døren og lod Giovanni gaa ud. Han fyrede Pistelen af og vilde lukke Døren til den lille Forstue da han gled. Han faldt, saadan forover paa det højre Ben og vilde rejse sig og greb for sig og havde Løvinden over sig og skreg.
-Vil Du saa maaske, sagde han, bede Hanne om Forladelse og sige til hende: -Hanne, vil De være saa god at lukke Døren. Drengen gjorde det med en graadkvalt Røst, hvorpaa Tyendet blev bortsendt. En vis Høflighed mod Underordnede blev efter den Dag for der var ingen af dem, der kunde mindes, at Faderen havde revset nogen af Børnene noget, der gik dem over i Blodet.
William vendte sig. "Det er saadan et smukt Ord at ville," sagde han. "Farvel, Hoff." Der var kommet en vis vag Mildhed over William, en besynderlig, tungsindig Ydmyghed, som ellers havde været ham fremmed. Han havde været oppe hos Nina hver Dag. Nina var selv kommet ud for at lukke op. Hun saa et Øjeblik paa Broderen og blev næsten smertelig slaaet af hans Væsen.
Vognene ruller og ruller, Kuskene pidsker paa, den tusindtungede Støj glider ligesom sammen i et eneste Raab: afsted, afsted, afsted! Man seer Ingenting, man sandser Ingenting, man føler kun Stimen, der er bagved, man synes, den vilde vælte over En og lukke sig og begrave En, hvis man standsede, og man tumler da med i det rastløse Jag.
Saaledes sad han, da Tjeneren sagde, at Sagfører Lund var der og gerne vilde tale med den unge Herre. Sagfører Lund var en Ven af Doktor Berg og havde overtaget Ordningen af Boet efter Onklernes Ønske. William rejste sig og bad Hr. Lund tage Plads: "Jeg var ved at ordne nogle Breve," sagde han og gav sig til at lukke Skrivebordsskufferne.
Sig, at det er Folk fra Kreditforeningen, saa véd han Besked. Frøkenen gik hen til Taarndøren og bankede paa: Far, her er Bud fra Kreditforeningen, som skal tale med Dig! Men hun fik intet Svar. Saa bankede hun igen og haardere: Far, hører Du ikke! Du maa lukke op! ... Han er drukken! sagde hun saa Det er han hver Dag nu! Og han hører det ikke! Han lukker ikke op!
"Jeg forstaar det," sagde Lund og satte den graa Hat fra sig paa Bordet, "ja der er skam meget at ordne." William tav, blev ved at lukke og laase Skufferne og satte sig saa i Skrivebordsstolen ligeoverfor Prokuratoren. "Meget at ordne," gentog denne, medens han trak sine Handsker af og derpaa som en Overgang gav sig til at rømme sig tre Gange. "Ja," svarede William.
Dagens Ord