Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
-Aa, De véd det jo, min Go'e, sagde Frøken von Hartenstein, det er jo #Sorgen#: Grace #har# hun jo aldrig ... Og naar hun saa #ler#.... Frøken von Hartenstein vilde ikke udtrykke sin Beklagelse. Hofdame Komtesse von Hartenstein lo aldrig uden diskret, bag sit Lommetørklæde. -Det er ikke enhver, som har l'air du trône , siger Mademoiselle Leterrier.
Døre kom op igen og i igen, og paa én Gang var det, et Nu, som alle skændtes, Karle, Konduktører og Rejsende. -Kære Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag sin Kupédør saa rank som et Lys: at Folk, der skal rejse, dog aldrig indretter deres Tid. ... Toget var gledet bort, og de saá kun endnu en Gang Fru von Eichbaums hvide Lommetørklæde, før de alle vendte sig og gik.
Barskt kalder jeg Hunden til mig og begynder at gaa op imod Skoven. Men først lægger jeg mit Lommetørklæde over hendes Ansigt. Og da jeg kommer til at skubbe en Smule til hende, hører jeg, hvor det siver i hende. Vi kommer op til Moseper. Udenfor Huset træffer vi ham. Han er travlt beskæftiget med at feje Stenbro.
-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.
-Ja ... de kom her til Kaffe de er i Baghaven og den nye Doktor ogsaa ... Og De, som har været til Marked ... Huus fortalte om det. -Ja det var en dejlig Dag, sagde Katinka. Hun havde ondt ved at faa Ordene frem, saadan bankede hendes Hjerte. Gamle Pastor Linde kom frem i Havedøren. Han havde Lommetørklæde om Hovedet.
Mændene gik stive, tungt i Fliserne og vendte tilbage til deres Plads uden at have fortrukket en Mine. Konerne rokkede af, generte og røde i Hovederne, seende stift paa det sammenlagte Lommetørklæde. Fru Linde havde Øjnene ved #Hænderne# ved Alteret. Fru Linde havde været Præstekone i fem og tredive Aar og siddet til utallige Offerdage. Hun saa' paa #Hænderne,# hvor meget hver lagde.
Til alle Toiletter var hun, inden Døre, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstrømper. I Selskab blev hun let fornærmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt. -Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt.... -Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetørklæde. -Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.
Hvad, der har været for fint til dagligt Brug, er blevet sat herop. Selv Skrivebordet har Plads ved et af Vinduerne. Over Sofaen hænger et stort Billede, som jeg nu først lægger Mærke til. Det er af Tanten i Konfirmationskjolen. I den ene Haand holder hun et Lommetørklæde, den anden støtter hun til et Blomsterbord, hvorpaa der ligger en opslaaet Salmebog. Hun er gravalvorlig.
Og Frøken Frederikke gav sig lidt mere behersket til paa ny at fortælle: Det var Elev Jakobsen, der ... hun havde mødt ham nede ved Frøken Sofies Hus ... og saa havde de spadseret sammen ... og hun havde ikke tænkt paa noget ... og saa var de gaaet ind i Huset ... og pludselig havde Jakobsen grebet fat i hende og villet kysse hende ... men hun havde forsvaret sig ... og saa havde han væltet hende om paa Gulvet paa en af Hynderne ... og ... og stoppet hende sit Lommetørklæde i Munden, for at hun ikke skulde skrige ... og hun var næsten besvimet ... og saa havde han revet Klæderne af hende ... og voldtaget hende ... og ... og da hun igen var kommet til sig selv, var han borte ... men Lommetørklædet havde han glemt, og her var det ...
-Vi kunde kaste med Lommetørklæde, sagde Ingeborg fra Herredsfogeden, mens Smaapigerne blev siddende rødhovedede og stille. -Ja, ja, men Børn maa støje, sagde Brandt, Børn maa støje, de maa røre sig. Og paa én Gang sagde han, helt forpint: -Jeg henter Schrøder, min Ven, og gik.
Dagens Ord
Andre Ser