United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jens Andersen en lavstammet, bred Mand med en vældig Pande. Han var iført en Skindtrøje, Mikkel saa paa den lange barberede Mund, just som Jens Andersen begyndte at tale til ham. Stemmen var lav og klangløs, men Mikkel hørte, at han satte den ned, fordi det nu just nu var en som ham, han talte med hvad han vilde, hvad han hed, Jens Andersen havde ikke god Tid.
Og alle satte i Marsch igjen. -Ja, Herren véd, sagde Lange, hvem der har faaet den i Hovedet. Hr. Mølbom lo. -Det er ikke noget at le af, sagde Lange, det er s'gu Faren med Raketstokke at Godtfolk faar dem i Hovedet... De kom ned mod Teatret og hørte en høj Klappen. Det var Publikum ved Hornmusikken, der vilde have et sidste Extra-Numer.
Familien har gjennem lange Slægtled været denne Stads og det hæderlige Bagerlaugs bedste Mænd. Der er endogsaa dem, der vil paastaa, at man intetsteds i hele Frankrig kan faa saa mageløst Hvedebrød som i Boulogne.
Uroligt virrer den med Ørerne og kaster Hovedet frem og tilbage, mens den piber lange, kaldende, fløjtende Lyde, som bliver borte mellem Stammerne. Ud fra en Holm med Brændenælder kommer i det samme et Par løjerlige smaa Skikkelser til Syne. Spændte staar de og lytter.
Men i den Tid staar jeg som en Støtte mod et Træ med Bøssen i Anslag, og naar du kommer frem, seende dig forsigtigt om, vil du ikke lægge Mærke til den løjerlige Udvækst, Granen derovre har faaet Puklen med de to lysende Pletter lige midt paa Stammen og den lange, raadne Gren, der stikker frem ikke før en lysende Stribe og et Knald slaar dig over Ende. Og saa er det for sent.
Hans Hoved syntes for stort til Kroppen, som han holdt daarligt, saa at han saá endnu mere rundrygget ud end har var. Han havde faaet et Par meget tynde Ben at gaa paa og lange Arme, underlige, halvt kantede, halvt theatralske Bevægelser. Hans Gang var uéns og besynderlig.
Han kom kun i Menigheden for at spise og fylde en L'hombre ud for Ægtemændene; han hørte ligesom Berg kun til Udenværkerne og gik under Navnet »Neutrum«. Mens alle blev ved at le, saa' Berg sit Snit og tog Afsked. Ude paa Verandaen sad Lange og saa' krænket ud over en med Brød kemisk renset Tallerken: Det er saa morsomt at sidde ene, sagde han, naar man er i Selskab.
-Hva' er det for en Forsamling? sagde Berg. -Véd s'gu ikke ... En Bankdelegation, tror jeg Konferensraad Hein staar i Spidsen de vil danne en Centralbank eller saadan noget for at samle Kapitalen... -Ja saa... Berg og Lange sad med Albuerne paa Bordet og saa' ned over Sværmen ved Koncertsalen.
Aftenen var mild, og stjernerig laa Himlen over Haven. Raketterne fo'r hvinende op i lange Lys-Buer og sluktes. I Kanalen glimtede det som af faldende Guldregn. Maria Carolina stod, svøbt i sin Pelts, lænet til Gelænderet. Hun havde set ud over Haven mod Højderne, da Bifaldsklappene vækkede hende. Det var det kronede M. C. i grønt og gult. M'et og C'et døde hen med nogle smaa Knald.
Vi forlod den lange Gang, som vi nu kendte saa godt, drejede til venstre, steg op ad en Trappe, fulgte en anden lille Gang, og kom saa til et Sted, hvor fire Gange stødte sammen. "Hvor i al Verden er vi?" spurgte Nikola, idet han saá sig om. "Dette minder mig om Labyrinten i Hampton Court." "Tys, hvad er det for en mærkelig Lyd?"
Dagens Ord