United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Der var fuldt hver Aften, sagde Herluf. -Ja, der var nok Folk, som lod sig drive derind mod gode Ord og Fribillet, sagde Lange. De naaede Porten og sagde Farvel. Vi slaar et Slag ned mod Østerbro, sagde Lange og lagde atter Armen energisk ind i Arnoldsens. »Vel« du, nikkede han til Berg, der blev staaende lidt i Gersters Port og saa efter de to Rygge.
De stod og saa' ned i den stille mørke Gade: -Der boer min Svoger, sagde hun og pegede over paa Hotel d'Angleterres lange Vinduesrække hun havde en egen Maade at skyde de smaa Skuldre op, Erhard vidste ikke, om han nogen Tid havde set noget saa sødt: -Han sover nu, sagde han. -Ja, nikkede hun og lo sagte. Og saa var hun kørt hjem, havde ikke sovet hele Natten af Fornøjelse.
Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved? Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære, men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør. Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Og lange Timer laa hun hen med Sommeren om sig og drømte sødt. Hun begyndte at længes efter Haven. Og hun lod Skovfogedens Børn bringe sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen, hvor hun sad, for at indaande Kløverens Duft, der hang i deres Klæder. En Dag gik hun ved Lægens Arm ind i Havestuen.
Om den er Vandet mørkt og oljet, store, ligblege Blomster flyder dovent paa lange, slimede Stilke, og i evigt Jag løber smaa, lysende Insekter. Det er hen under Aften. Arbejderne er gaaet hjem fra Tørveskæret. Sværtede Maskiner og tunge Sluffer staar hulter og til bulter imellem hinanden. Fra Fyrlemmen i Lokomobilet siler Røgen ud og vimler op mellem Trætoppene. Ikke en Vind rører sig.
Idioten var lige kommen ind med en Spand Vand, der skulde tjene til Vederkvægelse for Damerne. Spanden havde han stillet fra sig i et Hjørne af Røgstuen, og nu stod han i Døren ind til Glasstuen. Benene var lange og ængstelig forvredne, og den øverste Del af hans tynde Krop ludede fremefter, som om han var knækket flere Steder i Rygraden.
De lange Døgns Slid havde mærket dem bøjet en Ryg, krøget et Lem som Arbejdsredskaber langsomt formes efter det Brug, der daglig gøres af dem ... Ganske tavse kunde de gaa der, bare strækkende Lemmerne i den skyggefulde, friske Luft. Men pludselig kunde den briste ud af dem, voldsomt, næsten trodsigt, den indelukte Tørst efter frit Liv. Saa gav de sig til at løbe.
Nej, det er sgu rigtig nok! bedyrede den lange for Maren Smeds har sæl fortalt mig det, og hun var med paa Egesborg aa vadske ham! ... Naamen lad vos nu se at liste hjem efter aa faa lavet den Skefuld Middag til Tiden! Og Konerne gik. Og der blev Tavshed hos den Døde ...
Min Hoppe rystede Hovedet og jeg min Chako for at vise, hvad vi tænkte om to Dragoner, der søgte at fange en Husar. Men i samme Øjeblik holdt mit Hjerte næsten op at banke, thi for Enden af den lange, hvide Vej holdt en sort Klynge Kavalleri rede til at modtage mig.
Dagens Ord