Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
"Lad os læse det roligt," sagde Nina mildt og rev sig løs. "Eders Moder, som nu maa dø, skønt hun saa gerne vilde leve for Eders Skyld, har, lille, elskede Børn, ikke altid været lykkelig. Man har Sorger, som man skjuler under Smil, og det er de Sorger, som har gnavet mit Liv, men alt dette behøver I aldrig at erfare. Mine sidste Ord er en Bøn.
Strax efter traadte Digteren ind til Selskabet: Lad det nu være nok med det Præk, Stephensen. Din lille Kone er ikke vel, og hun er sgu mere værd end hele din »Fremtidskunst«. Den næste Dag fik jeg et Brev fra min Onkel, hvori han bad mig om, naar jeg kunde rive mig løs fra Danmark, at tage til Stockholm og St.
Allerede hos Homer er Aphrodite optaget i Gudefamilien paa Olympen; men hun er en halvvejs uhyggelig Dæmon, der lokker Helena til at forlade sit Hjem i Sparta. Helena føler det uværdige ved at være hos Paris i Troja; men hun magter ikke at rive sig løs fra Aphrodites Magt.
Koldsveden sprak ud af ham, Draaberne faldt fra Haar til Haar paa hans Bryst, Skrækken slog sig løs i Maven paa ham, saa han paa Stedet maatte føje Naturen. Og Tiden krøb frem, det blev mørkere og mørkere. Stilheden tiltog. Alt forandredes umærkeligt og uigenkaldeligt som for én, der dør. Luften størknede ved den mindste Lyd.
Der var stundom paa Festpladsen en Larmen, Raaben og Spektakel, som holdt hele Verden Frikvarter der paa Stedet ... og saa kom oven i Købet Frøken Charlotte engang imellem farende med sin Slæde midt ind i den hele Hurlumhej: Ta' hende! Nap hende! raabte Karlene og jog Næverne ud efter den lille Mose-Minka. Men Charlotte slog løs paa Mikkel, og Pigebørnene forsvandt igen ud over Isen ...
Det var et lille, sparsomt møbleret Værelse med de samme Tegn paa Forsømmelse og Forfald, der havde mødt os overalt. Væggene var behængte med falmede Tapeter, og henne i det ene Hjørne var de gaaede løs, saa at den nøgne Mur kom til Syne. Lige overfor var der endnu en Dør, behængt med et Tæppe.
Fru Thoras Tommelfingre var atter begyndt at snurre: Den Nils, den Nils ...! sukkede hun Hvor er Jorden dog fuld af sørgelige Ting! Saa, nu skal Mor til at tænke igen! vrissede gamle Seemann og sugede løs paa Piben, saa den skrattede.
Hvergang jeg har været lige ved at faa Skud, har den fordømte Frakke hængt i en Gren og ikke været til at faa løs, før Byttet var over alle Bjærge, eller Foden er blevet sat op i en Bunke Kvas, som det var ganske umuligt at komme udenom. Hele Skoven har jeg været igennem. Hver Gran har jeg staaet under og spejdet op i Grenenes Virvar, til mine Øjne er løbet fulde af Vand.
Og han havde paa Fornemmelsen, at han med Flid undgik at blive alene med ham. Men en Aften kunde det ikke undgaas, at de kom til at følges ned ad Gaden, da de skulde hjem. De var længe uden Ord. Flyge gik og nynnede. Hansen-Maagerup tænkte et Øjeblik paa, om han skulde gaa lige løs paa det, der dog laa dem begge paa Hjerte, og spørge ham, hvad i Grunden hans Mening var med Anna.
Anna skulde have Chokolade, naturligvis. Flyge vilde, at der ogsaa skulde være Vin. Men da de havde faaet det, blev han paany tavs og vidste ikke ret, hvad han skulde sige til hende. Anna lod ikke til at mærke det. Hun var i ypperligt Humør og lo og pludrede løs med Munden fuld af Kage. "Tror De, saadan en Kafé betaler sig?" sagde hun. "Det tror jeg, den gør.
Dagens Ord
Andre Ser