United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg véd ikke, om du har #set# Ida, siger Louise-Ældst til Enkefruen. Man maa gaa i Jorden over hende. Ida Yngst er første Par med Løjtnanten. -Liv i 'et, raaber Frøken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "Paa min Kanapé" saa det klirrer i Strengene. Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i Hænderne svirrer de ud gennem Dørene.
-Satans Pige, siger Løjtnanten. Hun har s'gu et flot Bryst.... Alle kommer til Sæde; Pastoren sidder for Bordenden. Han drikker under Maden to Skaaler, "for de fraværende" og "for den gode Aand i Selskabet". De er blevet drukket med de samme Ord i sytten Aar der i Præstegaarden. Tilsidst faar de Kransekage med Knalderter. Pastoren knalder med Frøken Jensen.
-Men hva' er #hun# for en Pige, sagde Løjtnanten. Han mente Frøken Agnes.... -Rar Pige, sagde Bai. -Nej, dér er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone. -Ja saa, sagde Løjtnanten. Ja, jeg tænkte det: En Snakkepige det er af den Slags.
#Jeg# gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst men den gik #ikke# for #Løjtnanten# -Saadan er 'et, der er s'gu ingen Pardon Pigebørnene #maa# til Brudeskamlen -Og saa gaar 'et man ser 'et jo de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der Børn.... -Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk. De sad tavse; der var blevet ganske mørkt under Hylden.
"Løjtnanten" lagde han kun an uden Døre. Et Barn havde han oppe i Byen. -For Satan, sagde han til Kiær, der var Ungkarl ... man er jo dog gammel Kavallerist ... Og Pigen var saa kælen som en Spurveunge.... Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe i Landsbyen, hvor det var i Pleje. Saadan gik Tiden. Læse som før, da hun var ung Pige, gjorde Katinka ikke mer.
Etienne Gerard, Hr. de Talleyrand," præsenterede Lasalle. Jeg hilste, og Statsmanden tilkastede mig et kort, skarpt, undersøgende Blik, der traf mig som en Kaardespids. "Har De forklaret Løjtnanten, under hvilke Omstændigheder han i Dag bliver kaldet til Kejseren?" spurgte han med sin tørre, pibende Stemme.
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne. Han fik tændt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne, saa' man Løjtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.
Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og han løsnede den, mens han lukkede Øjnene. -Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. -Men jeg vilde gerne tale med Løjtnanten, sagde han. -Ja, ja, sagde Fruen, der følte ned om hans Ben, som var kolde op over Knæene.
Det er meget nemmere nu, naar Løjtnanten er hjemme, havde hun sagt til Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag? Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer og talte om det ene, Otto Heinrich: -For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret. -Der saa man "Blodet"! -Og hvor den Smule Bleghed klædte ham.
Men næppe havde han sagt det, før Grev Campnell resolut slog til Lampen med sin Klinge. Den faldt og sluktes. Der blev bælgmørkt i Salen. »Pas paa Døren!« tordnede Løjtnanten rædselsslagen. »Hvis den Knægt slipper ud, skal I blive hængt alle som en.«
Dagens Ord