Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Brystet gik pibende op og ned. -Hvorfor spiller hun ikke? sagde hun igen. -Hun spiller jo, Tik.... -Hun hører ikke mer.... -Den døende rystede paa Hovedet: -Jeg hører det ikke, sagde hun. -Salmen, hviskede hun, Salmen. Hun laa lidt igen, stille. Doktoren sad med hendes Puls og saa' paa hendes Ansigt. Saa løftede hun sig op og rev sin Haand løs: -Bai, skreg hun, Bai. Agnes rejste sig og løb ind.
Fjældet gled bort, Himlen løftede sig og forsvandt. Og det blev til ham alt, alt sammen. Han slap hende, og hun tumlede gennem Luften og faldt dybt, dybt ned mod det haarde Fjæld. "Kom," sagde han. Hun rejste sig viljeløs. Og de gik ned over Fjældet. Lysene oste af Mangel paa Luft. De gule Flammer smaahoppede og viftede omkring de lange, sorte Taner.
-Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist for tiende Gang, og løftede de lurende Øjne, mens Vandet fra Hanen løb ned over hans Hænder. -Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida: -Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren.
De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned igen og ind paa "A". Herren derinde, der sad i den store Hvilestol, løftede kun Hovedet, følgende hende med sine store, overskyggede Øjne, mens hun tændte Lysene paa hans Bord. -Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da hun kom ud igen.
Batty stod op og gik ind til ham. Han ventede lidt og saá ned paa hans Skikkelse. Saa bøjede han sig ned. Det er mig, Giovanni, sagde han, kom nu. Han lagde stille sin Haand paa Giovannis Nakke og lod den sagte glide op og ned, langs de fine Haar. Han syntes, Graaden stilnede ved det. -Saa, Giovanni, saa min Ven. Giovanni løftede Hovedet og lænede sig lidt mod hans Skulder.
Hans Excellence ringede paany med en Haand, der skjalv. Frøken Erichsen var løben ind i Spisestuen, hvor Hofjægermesterinden, iført en Slobrok, spiste ene, i den iskolde Stue, under et Gasblus. -Det er Hans Excellence, sagde Frøken Erichsen, der næsten var blevet forpustet. Det gav et Ryk i Fru von Eichwald: -Igen. Hun løftede sit Hoved: -Saa skal han have Penge, sagde hun.
To af Dommerne stemte for at løslade ham, den tredje, en ung Jakobiner, der ved sin Kæmpeskikkelse og sin Brutalitet var bleven Fører for disse Banditter, løftede ham op fra Bærestolen, sparkede ham Gang efter Gang med sine tunge Støvler og kastede ham derefter udenfor Døren, hvor han et Øjeblik efter blev revet itu Lem for Lem under Omstændigheder, som det er frygteligt for mig at berette om.
Men pludselig genkendte hun Ordene: Täglich ward er bleich und bleicher, bleich und bleicher Og blev staaende lyttende som han. Naar Sangerens Stemme sagtnede, hørte Ellen Carls Aandedrag tungt tæt ved sig; og hun havde Lyst til at sé hans Ansigt. Men hun forblev ubevægelig. Lidt efter trak hun stille sin Arm ud af hans. Saa løftede hun Blikket og saa fra Siden paa ham. Han var betagen og bleg.
Tæppet gik op og atter ned; atter op: Primadonnaen stod der ene. Da hun løftede Ansigtet fra sin Buket med de skandinaviske Farver Kronen var allerede nede i Salen blev det elektriske Lys pludselig drejet, saa det faldt ud over Salen, og hun fo'r sammen, som havde hun pludselig, i Parkettet og Loger, sét hundrede grønlige Lig, der gjorde Grimacer imod hende i det skærende Lys.
Ida gik langsomt op med sit Lys. -Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Mørke. Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag det løftede Lys, mens hun aabnede sin Dør og lukkede den bag dem. -Turde jeg komme? hviskede Karl. Ida smilte op i hans Ansigt: -Ja, sagde hun. Det var ud paa Morgenen. Karl sad paa Kanten af Idas Seng.
Dagens Ord
Andre Ser