United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


... Tine rejste sig, og de begyndte at tage Sengeklaederne ud af Skovriderens Seng og samlede dem udenfor Doren. -Tag saa Lyset, sagde Tine, hun vilde ikke se det tomte Kammer. De bar Dynerne og Madratserne ned ad Trappen ind gennem Stuerne, hvor alle Dore stod aabne bag dem. -Det er saa tomt, som var vi rejst alle, sagde Sofie. -Ja, sagde Tine, der slaebte en Madrats.

Hun blev staaende ved Vinduet og saa' ud over den hvide Mark i Natten. -Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede Døren til Sovekamret. Bentzen gik over Perronen til sit Kammer. -Hun #tog# Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag Hækken for at se den Begivenhed. Glædelig Jul, Frue.... -Glædelig Jul, Bentzen. Der blev lukket et Par Døre, og saa var det ganske stille.

Greben af en Elendighed, der gennemskar hendes Forstenelse, hele hendes Barnehjernes Bedøvelse som et pludseligt Lyn saa' hun i dette Kammer, hærget som af en »Blindebuk«, foran Erhards Ansigt, hvor Latteren var stivnet som en flov Grimasse, hele denne Kærlighedslegs Historie, der havde gjort hende til Moder.

Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde vaere munter: -Og vi, som har aset med det blaa Kammer det kunde vi snart have spar't baade Sofie og jeg! Hun rejste sig. -Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i Tines Ansigt det gjorde det for det mindste, naar hun var i Skovridergaarden.

Sig mig, hvordan der er under den sorte Jord i Graven hos dig? spurgte Inger kærligt, fuld af Frygt og Omsorg. De sad saa godt sammen i den venlige Nat, i det hvide Kammer. Og hvorfor har du din Kiste med? Min Kiste har jeg med, fordi jeg ellers kunde blive hjemløs, den er mit Hus, svarede Axel tro. I min Grav har jeg det godt. Jeg har det godt, naar du trøster dig, Inger.

Inde i sit gamle Kammer satte han sig og tog op Stykke for Stykke. #Det# var den store Opsats, og #det# Grevindens Sølvspejl. Pauls Hænder rystede, mens han sad, saa Spejlet nær var faldet fra ham.

Nu sad hun i sit Kammer, hvor hun havde lagt i den lille Ovn, ved Vinduet, da hun horte Bergs Skridt i Haven med en anden og saa ham, saa rank og staerk. Han kom hen til Vinduet og sagde: Hvor har De gemt Dem? Og da hun aabnede Vinduet, stod han lidt: -Har det ikke sunget for Deres Ore? sagde han og blev ved at se paa hende: Jeg har taenkt paa Dem . Han tog ikke Ojnene fra hende.

Høist eiendommeligt var det, fra det store lyse Rum med hvide Klipper i blændende Sollys at træde ind til sodet og kulstøvet Dunkelhed, brudt af røde, gnistrende Luer, i et ganske lille Kammer, der snart blev stoppende fuldt af Arbeidere.

I sit stille Kammer, i sit stille Kammer ligger mit Hjerte ligger mit Hjerte Lig. Der blev ikke sunget mere om Aftenen, og Børnene fik aldrig Lov til, før de skulde i Seng, at danse i deres Natkjoler i Dagligstuen. Tanterne var komne. De benyttede Stedet som et Efterkur-Ophold, naar de kom fra Badestedet. De var lavt-talende, ranke som Lys, og bar altid Halvhandsker.

De var alle sortklædte, og alle havde de den samme løjerlige Hætte over Hovedet, som jeg har beskrevet tidligere. Da de havde indtaget deres Pladser paa begge Sider af den Forhøjning, paa hvilken vi stod, blev det Forhæng, som dækkede Indgangen, gennem hvilken jeg var fulgt efter Nikola ned i det underjordiske Kammer Aftenen i Forvejen, draget til Side, og en ny Procession traadte ind.