Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Men Pigen blev rød, og hendes Øjne blev blanke, og med begge Hænder stødte hun ham fra sig, saa han vaklede over mod Kakkelovnen og nær var faldet. Kredsen hylede og vred sig af Latter, men denne Gang var det ham, de lo ad. Da var det, som om det altsammen ramlede ned over ham. Han forstod intet af det hele, men Latteren rev og flængede i ham, og med dukket Hoved listede han ud af Stuen.
Og medens Vorterne paa hans Næse blusser og hans Blik søger Sokrates paa Kakkelovnen, lader Skolens Styrer tre tunge Slag falde paa Synderens Ryg. "Gaa saa!" Rektor stønnede. Synderen satte halvt i Spring udenfor Tæppet.
Han var traadt ind ad Døren med den røde Jente og stod og saa og smilte. Alt Blodet skød hende til Hovedet, og med sine knyttede Hænder stødte hun til Idioten, saa han vaklede over mod Kakkelovnen og nær var faldet. Hun hørte Hylet, der ligesom slog sammen over hende, slog sammen bag hende. Men hun saa intet, sansede intet, før hun hørte det knirke og smaasnakke under sine Fødder.
Aftenen var den eneste Tid, hvor hun turde læse lidt i Olivias Bøger. Sofie kom ind og satte sig henne paa Stolen ved Kakkelovnen. Længe hørte Ida hende sukke og snøfte. Saa saá hun op fra Bogen og lagde Strikkepinden ned paa Bladet som Mærke: -Men kan han da heller ingen Plads faa, Sofie? sagde hun. Sofie begyndte at snøfte stærkere, da der blev talt til hende.
Han er saa lykkelig." William havde lét. Han holdt inde: "Ja, det er han." "Og han er da osse sand," sagde Andersen. Gæsterne var gaaet. "Naa," Hoff lukkede Døren og gik hen til Stolen foran Kakkelovnen. "Hvordan synes Du saa om Fremtidsmusikken?" William svarede ikke straks. "Jo," sagde han lidt efter og rejste sig fra Sofaen, "Hr. Bloch spiller stærkt ..." "Aa, ja.
Karl fik slukket Lysene. -Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren. Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket: -Ja, ja, jeg er vaagen. De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt drengeagtig Tone: -Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl havde aabnet.
Man ventede Maanedens sidste Dag med Frygt og Bæven paa, hvem Loddet skulde træffe; den, hvis Maanedskarakterbog blev holdt tilbage, vidste, hvor den skulde hentes. Rektors Værelse var et stort Rum med Reoler langs alle Vægge. Der stod en gammel Sokrates paa Kakkelovnen.
-Hvad siger De, Mand? raabte Kaptajnen. Hvad siger De? -Jeg siger, Højre mangler Mænd, der lever af det, sagde Stæhr. Politiken er os en Biting: vi skulde ha' ti-tolv Stykker, der levede af den.... Kaptajnen fo'r indigneret frem fra Kakkelovnen og lod Kjoleskøderne falde tilbage paa deres Plads, mens Stæhr arrigt sagde: -Ja før er Partiet ikke lige. Han tav igen og lod Kaptajnen raabe.
Det var noget hen paa Vinteren. De havde flyttet det runde Bord hen til Kakkelovnen, og dér sad de nu Nina og Sofie og arbejdede, mens William læste højt. Det var flere Uger siden, han havde læst for dem, og han læste godt. Nina hørte det. Da de var færdige med anden Akt Komedien var "de Nygifte" sagde hun roligt, uden at se op: "Iaften kan jeg lide det." "Ikke sandt?" fo'r det ud af William.
-Hvad nytter det med en Pige? sagde hun. Hun kom efter Skoletid med Spaankurv og Bel-ami. Bel-ami havde egen Kurv ved Kakkelovnen. Hun gik lydløs om og lavede Livretter. Naar Bordet var færdigt, havde hun Tøjet paa. Bai bad hende dog endelig blive og spise det Stykke Smørrebrød med sig. -Ja, hvis De hellere vil, at jeg bli'r, sagde Lille-Jensen.
Dagens Ord
Andre Ser