Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. november 2025
Tror jeg ikke, Drengen er bleven nervøs trods alt sit Kød! I skulde rejse sammen og lade Madammerne være, hvad de er! Ja, De ler, min kære Macaroni; men jeg har levet længe nok til at kunne se bag Tænderne! Pastoren rejste sig. Han gouterede ikke Intimiteter, naar de berørte ham selv. Og han forsikrede smilende, at han havde aldrig befundet sig bedre end nu for Tiden.
I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen piskede mod Vinduerne, og det var Taage og Slud det passede rigtig godt til den femte November. Jeg vilde ikke gaa ned til Frokost. Véronique bragte mig min op i min Dagligstue, og med spartansk Bestemthed pakkede jeg ind hele Morgenen. Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert, det lød saaledes: "Kære Frøken Travers!
I har laant Fyren jert Tøj for at gøre ham mere ukendelig og maa selv løbe om i bar Skjorte, til I naar hjem. I bor her i Nærheden! I har mere paa jeres Samvittighed! Jeg kan se det paa jer, man narrer mig aldrig.« »Kære Hr. Herredsfoged ... vi forsikrer, vi blev overfaldet ... De kan naa Fyren endnu ... han tog vort Tøj ... tvang os med Magt.«
Arkadia rettede og Moderen lo, til hun pludselig saa' paa Uret: -Ti Minutter i elve, sagde hun og jagede Arkadia ud. Faderen bankede inde paa sin Dør: -Stella, sagde han, hvad er det dog for Viser, Du la'er den Pige synge? -Kære Fritz, det véd jeg virkelig ikke; og leende sagde hun: -Er det ikke dem, de sælger paa Gaden? Hun laa et Øjeblik. Saa sagde hun: -Fra hvem er der Breve?
"Aa, fortæl os, kære Barn, hvorledes det skete og hvad du gjorde og hvor I mødtes?" sagde Lady Merrenden. Robert holdt min Haand. Saa prøvede jeg paa at fortælle det, saa godt jeg kunde, og de hørte aandeløst efter. "Jeg er bange for, at jeg var meget uforskammet," endte jeg med at sige, "men jeg var saa vred." "Det er herligt," sagde Robert.
-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum, der nu, lettet, hørte Fru Aline tale livligere om Barndomshjemmet paa Unsgaard: det finder jeg jo urigtigt ... Fru von Eichbaum mente "for Eksemplets Skyld".
Men naar man ved sin Side har et Menneske, som man kan betro sig til og tale med om alt .... Ja, saa vilde det være lettere! afbrød Baronessen ham med et Suk. Men saa rakte hun pludselig ligesom undskyldende sin Haand ud mod ham og sagde Men du er dog virkelig ikke kommen til Næsset for at høre paa mine Jeremiader, kære Alex! Tilgiv!
Eichbaum: Kære Emilie! Jeg skriver, fordi det er min Dag og det nu en Gang er blevet en Aftale at jeg skriver Onsdag. For her i Hjemmet er der ellers intet hændet med Undtagelse naturligvis af, at vi hjærtelig savner Dig, Mille. Ved Desserten brød de Unge op Karl havde Kate og nød den søde Fromage i Kabinettet. Desværre tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny.
Og han satte sig straks til sit Skrivebord og affattede følgende Brev, som han lod Povl løbe hen med til Bedstemoderen: Kære Elskede! Se her, hvad der stod paa det Billede af Dig, Du før gav mig: Den Stemme som der først mig monne lære At skelne Livets Onder, Livets Goder Den Stemme evindeligt velsignet være Thi den tilhørte Dig min elskte Moder
Naar om Aftenen Gæstestuen i "Hertugen" blev lukket, tog Hr. von Pøllnitz en Arm. Hr. von Pøllnitz slap den sent: -Kære Ven Hr. von Pøllnitz standsede og saa Ledsageren lige ind i Ansigtet Tingen er, man kan jo ikke #tie# der maa jo tages Forholdsregler ... man maa dog vide.... Hr. von Pøllnitz kom hjem Klokken to, tre om Natten.
Dagens Ord
Andre Ser