Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. november 2025
Jeg har hørt, De kalder Dem Detektiv!« Han lo haanligt: »Hvem tror De er bange for Dem? De ligner en gemen Politibetjent.« »Ja, mon De ikke havde Brug for saadan en, kære Mand?« »For min Skyld gerne! Jeg kommer i Hullet alligevel. Jeg længes snart efter det! Jeg skal nok svare til, hvad jeg har sagt.«
Jeg vilde ønske, jeg kunde gaa en Tur i Parken," tilføjede hun. Jeg indsaa, at det vilde være grusomt at drille hende mere, og saa meddelte jeg hende, at det var min Hensigt at gaa ud at spadsere med Englene. "Ja, det vil De have godt af, kære Barn," sagde hun fornøjeligt, "saa vil jeg hvile mig her og pleje min Forkølelse."
Den værdige Præst tog et Brev frem, som han rakte mig. Saa snart han var gaaet, aabnede jeg det og læste det ivrigt. Det lød, som følger: "Kære Bruce! Naar De læser dette, haaber jeg, at De er rigtig paa Vejen til at blive rask igen. Efter Deres lille Eksperiment ved Vandfaldet blev De alvorligt syg af Gigtfeber.
Fru Mourier, der var færdig med det andet Æg, sagde: -Ja men Feddersen har nu heller aldrig været andet end en Familieforsørger.... -Andet? kære Mine.... -Ja, og Mourier har Ret: det er nu en Gang ikke nok bare med disse daglige Ægtemands-Rationer.
Der blev dødsensstille: Mine Damer og Herrer! begyndte han Maa jeg paa min kære Hustrus og egne Vegne bringe Dem en hjertelig Tak, fordi De har gjort os den Glæde at møde frem her i Aften. Desværre kan vi ikke, saa ofte som vi gerne vilde det, nyde godt af Deres udsøgte Selskab.
"Nej, det tror jeg ikke," sagde jeg og svarede slet ikke paa Spørgsmaalet om Vurderingen. At Hr. Jeg følte, hvor frygteligt det vilde være for et af mine egne kære Pigebørn at være alene med en ugift Mand paa den Maade jeg kan næsten ikke forstaa, at De ikke blev oppe i Deres egne Værelser." Jeg takkede hende for hendes venlige Tanker, og saa gik hun endelig. Hvis hun bare vidste!
Andersen, ligeledes tyve Aar, Student og Haabefuldhed. Naa, kom saa ind og faa Frakkerne af." De gik ind i Sovekamret, Hoff kom ud igen. "Hr. Andersen er jo Skuespilleren," spurgte William. "Kære, vist saa, del kan man da se paa Haaret ... Naa, dér er de." Hoff gik ind i Spisestuen for at se, om Maden var færdig, William bad dem tage Plads.
Han var der tilfældigvis og modtog mig med den største Overraskelse. "Naa, Bruce," udbrød han, "det er virkelig højst mærkeligt, jeg talte netop om Dem i Morges, og saa viser De Dem pludselig her, som, ja hvad skal jeg sige, som den evige Jøde, ganske uventet og pludselig. Men lad os ikke staa her! Kom med, De skal med ud paa min Villa og spise Frokost." "Min kære Ven, jeg "
Men, kære, er det Umagen værd?" Saa har jo Deres Uvenner Ret." "Hvad for nogle af dem? Jeg har lidt mange, skal jeg sige Dem." "Som siger, at De ikke sætter noget ind." "Naa ja. Men, naar man nu ikke har noget, bedste Høg." "Men, det er jo det, der er Modsigelsen naar De har Talentet." "Vist, vist saa," han rejste sig lidt utaalmodigt ... "Men lad os nu ikke tale mere om det ..."
-Det gik nydeligt, Du, sagde hun: jeg kender heller ingen, der forstaar Kunsten som Du. Fru Mourier forklarede ikke, hvad hun egentlig mente med Kunsten, eller maaske vidste hun det ikke en Gang selv. Men Fru von Eichbaum svarede: -Kære Vilhelmine, det gaar jo ganske af sig selv. -Ja, naar man forstaar det, sagde Fru Mourier.
Dagens Ord
Andre Ser