United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lucie laa vaagen, hun ænsede ikke Mikkel, hun laa og stirrede fromt og forknyt ind i Lyset, da han gik. Lucie var den første der vaagnede Dagen efter. Lysene var brændt ned paa Bordet, men det var Dag. Hun satte sig op og saa sig om, hun vendte Øjnene fra og til, som lyttede hun, som kaldte nogen paa hende.
»Maaske mit Ægteskabsløfte ogsaa ligger der, hvad?« lød Frøkenens spydige Svar. Frk. Darling trykkede paa en Fjeder til et hemmeligt Rum, men dette var og blev tomt. »Du har selv gemt Ægteskabsløftet. Vist har Du saa!« paastod Carman. Detektiven gik hen mod Døren. Lidt efter kom Pigen ind. »Ringede De, Frøken?« Detektiven svarede: »Det var mig, der ringede.
"For saa troer Mo'er straks, at jeg er kommen noget til." De tog Plads udenfor en af Kaféerne i Nærheden af Tivoli. Flyge vilde helst gaa ind i Kaféen, han vilde ikke gerne udsætte sig for senere at blive beskudt med Spørgsmaal om, hvem den Dame var, han havde haft med. Men Anna holdt paa, at de skulde sidde udenfor. Der kunde de have det nok saa lunt, og der var Læ for Vinden.
Holst huskede, hvorledes han engang i Barneaarene havde set en Mand, der badede i Strandkanten, miste Fodfæstet, da Suget hvirvlede tilbage, set ham trimle om og blive ført ind under Brændingsfaldet og videre ud med Strømmen, der ikke slap ham levende i Land.
Men saa undertiden kunde Larmen og Samtalen forstumme, og gennem den stille Nat hørte man kun Baalets Knitren fra Gaarden. Ellen reiste sig og nærmede sig Vinduet. Soldaterne hvilede om Ilden. De støttede, strakte paa Jorden, Hovedet i deres Hænder og stirrede ind. Baalets Skær farvede deres Ansigter.
Senere har jeg forstaaet Meget af deres Forhold, og det er blevet mig klart, at han med en anden Hustru var blevet en anden Mand, ogsaa en anden Fader, og at det til Dels netop var hans bedste Egenskaber, der gjorde, at han under Samlivet med Moder trak sig mer og mer tilbage i sig selv og ligesom skrumpede ind til en saadan Særling.
Ja, det kan jeg omtrent tænke, naar Isidor er hos Dig ... smilede han lettet. Og saa tog han en Avis, gik ind i Dagligstuen, satte sig i sin Stol ved Vinduet og gav sig til at læse. Han begyndte paa Bladets Forside med Titel og Dato, og endte paa dets Bagside med Redaktør og Bogtrykker.
Der hang paa Slyngrosen om den ene Søjle en frisk lille Gren, da Moderen saa' den, begyndte hun at græde igen og brød den af. -Mo'er kommer vi hjem til din Fødselsdag, sagde Herluf. -Jeg véd ikke, sagde Moderen, som græd. De gik ind gennem Lunden; i dens Udkant laa der en Høj. Henne over Landsbyen gik Solen ned.
Konferensraadens Øje stak over paa hende: -Hvad skulde her foregaa? spurgte han og Stemmen blev pludselig atter ganske tyk i hans Mund. -Som Du vil, sagde Datteren: Men dette skal vel ha'e en Ende. Og Hofjægermesterinden saá Faderen ind i Ansigtet : vi behøver ikke Hviderne mer. Konferensraaden svarede ikke. Hofjægermesterinden lagde Puderne bag hans Ryg, mens hun fornam, hvor hans Legeme skjalv.
Jeg bød hende Armen og ledsagede hende ind i mit Værelse, hvor jeg bad hende tage Plads ved Siden af mig. Hvor hun udfoldede sig i min Nærværelse, denne Kvinde, som en Blomst i Solen! Hun lyste op i Stuen ved sin Skønhed. Hun maa have læst Beundring i mine Øjne, og det forekom mig, at jeg læste en lignende Følelse i hendes. Hendes Konversation var lige saa tiltalende som hendes Ansigt.
Dagens Ord