Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. oktober 2025
Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var blevet forsynet med Kul og for endeel provianteret, forlode vi den 27de Januar Havana og stode Nord i. Gjennem Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix, hvorhen vi efter en særdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger. Ved de danske Øer.
Og intet Sted; ikke den Krog, ikke den eneste Plet, aldrig det mindste Rum, hvorhen hendes Vei kunde gaa: han var der, han var jo overalt. Hvert et Minde bar med Angst hans Ansigt, hver Erindring talte skræmmet med hans Røst. Nu var hun hjemløs i sit eget Liv. De maatte skilles. Men hun syntes, at Livet maatte standse sin Gang i Skilsmissens Elendighed.
De allerførste Dage var det hans Øine, der havde interesseret hende. De var altid duggede hans Øine, og de hvilede pas hende overalt. Hun kunde sidde i Kurhuset midt i en pludrende Kreds, og henne fra en Krog følte hun hans Øine paa sig; de søgte hende, naar hun taug, og naar hun talte; de veg ikke fra hende, naar hun gik, fulgte hende, hvorhen hun flyttede sig.
Reise bort herfra ! det var jo det, Minna vilde igaar Aftes; da havde jeg snakket hende derfra og nu, hvor vilde jeg ikke ønske, at vi allerede vare underveis at hun sad hos mig og Drosken var bestilt Morgentoget hvorhen? lige meget blot afsted! Men #nu# var det umuligt, selv om jeg havde haft Penge.
-Skal der spændes for? spurgte Moderen og vendte sig hastigt om mod Selskabsdamen. -Ja, Hans Excellence kører ud, svarede Selskabsdamen. -Men hvorhen dog? spurgte Moderen. -Hans Excellence har ikke sagt det. Moderen gjorde en Haandbevægelse mod Selskabsdamen, der gik. Porten blev slaaet i. Hans Excellence var kørt ud. Hans Excellences Vogn holdt udenfor det Gludske Hus.
En ung Soldat vilde have taget det for Træernes Skygger, men jeg saa godt, at det var en Afdeling Husarer, og hvorhen jeg end vendte mig, syntes Døden mig vis. Jeg havde altsaa Dragonerne bagved mig og Husarerne foran mig. Aldrig siden Moskwa havde jeg været i en saadan Knibe. Men for mit Korps' Ære vilde jeg hellere lade mig hugge ned af det lette Kavalleri end af det svære.
De sidste Søndage havde han ikke undt sig Hvile. Men efterhaanden var han bleven saa overanstrengt, at han godt selv mærkede, hvor nødvendig en Dags Rast var for ham. Hansen-Maagerup var gaaet hjemmefra temmelig tidlig om Morgenen. Bøg vidste ikke hvorhen. Selv havde han ogsaa tænkt paa at gaa ud. Men da det kom til Stykket, kunde han ikke overvinde sig til det.
-Ja ubehagelig, sagde Spenner fra Pulten og begyndte geskæftig at snakke løs om Svamp og Vejr og Prøve. -Naa saa gaar du? sagde han midt i det, vendt til Adolf, der gik hen imod Døren. -Ja, sagde Adolf blot. -Hvorhen? spurgte Berg. -Hjem, sagde han i Døren og gik. Adolf gik ned af Trappen. Hans Tanker drog sløve alle de kendte Veje for at søge »Udvej«. Men der var ingen mer.
Næste Dag blev det en rasende Storm, tunge mørke Skyer dækkede Himlen, og Skibet dreves afsted, Ingen vidste hvorhen. I fire Dage varede Stormen, da blev det atter klart og smukt Veir som tidligere. Thjodolf befandt sig nu udenfor et Land, som han ikke kjendte, men Alt havde et aldeles fremmed Udseende for ham.
Dagens Ord
Andre Ser