Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juli 2025
Ja a, stakkels Dreng, sagde Baronessen med et Suk han har jo lukket sig inde og vil ingen se! ... De forstaar, min bedste, henvendte hun sig til Herredsfogeden at under disse Omstændigheder maa man holde ham en Del til gode? Han har bedt mig undskylde sig hos Deherrer; han ... Naturligvis, naturligvis! sagde Herrerne Under disse Forhold ....
Saa fo'r Damer og Herrer mod hinanden, tilbage, sammen i tæt Kreds; svingede atter ud, Herrerne inklinerede, og de snurrede alle rundt. Naar Turen var forbi, var de endnu mere ophedede og stakaandede. Endelig kom der en almindelig Inklination for at give de Dansende Tid til at trække Vejret. William inklinerede for Margrete, det var første Gang. "Jeg troede, De havde glemt mig," sagde hun.
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
De dansede Vals og satte over Barrièrer; de brune Skind spændtes og skinnede under Springene, alle Ansigter vendtes og fulgte dem. Saa lød der pludselig, bagfra, en Stemme gennem Teltet: -Det er s'gu godt, Baron. Alle Folk lo, overstadigt, mens Herrerne slog Stokkene mod Stolene og en Dame ovre paa den anden Side lo ustandseligt for, saa hun vred sig paa sin Stol. -Se dog, se dog, sagde Ida.
Deres Ryg var lidt bøjet af Arbejde. Herrerne hilste; og der blev et Øjebliks Tavshed, hvorunder man ligesom tog Maal af hinanden. Saa begyndte Nils famlende: Ja, Madam Henriksen, vi kommer jo altsaa for sent ... Det gør I nok ... sagde Pompadour. Vi vilde have hilst paa Onkel ... Naa, vilde I det ...? Der var over Bondekonen, som hun stod dér foran Herremændene, en egen bidsk Vagtsomhed.
Karl var blevet blodrød og Hr. Mourier vendte sig, meget lettet: -Men skulde vi ikke hellere flytte ind i Spisestuen, sagde han: der er s'gu friere Luft og saadan ved Kaffen er det ogsaa rart at være et Stykke fra Fruerne Lidt efter brød Herrerne op og drog over i Generalindens Spisestue, hvor Hr. Christensen og Julius gik og dækkede af. Hr.
»Sig det blot, Inspektør!« lød det pludselig fra Fangen, der ikke havde mælet et Ord før nu. »Anholdelsen er jo grebet helt ud af Luften uden nogetsomhelst Hensyn til det opgivne Signalement.« Begge Herrerne vendte sig spørgende imod ham. Skægget var borte, Manden var helt forandret. Grev Campnell stod for dem. Detektiven havde hermed vundet sin Sag for Ministeren.
Damerne nejede, og Herrerne blev staaende bøjede. Hendes Højhed tog med Haanden om Gelænderet. -Maa jeg maaske vise Dem Slottet, sagde hun. Selskabet stod lidt generet ... En af Damerne fattede sig først og takkede.... -Vil De maaske gaa herop ad Trappen, sagde Hendes Højhed. De kom ind i Spisesalen. Hendes Højhed kendte dem fra Theatret og talte til hver med Navn.
Herrerne springer Buk over hinanden, slaar Kolbøtter over hinandens Ryg eller under Brædtet, vælter sig undertiden ud i Klumper paa en halv Snes Stykker ad Gangen og søger i det Hele taget paa alle Maader at vise deres Dødsforagt for det vaade Element. Ved deres Kunster vil de dog sagtens ogsaa stundom tiltrække sig en eller anden badende ung Frøkens Opmærksomhed.
Herrerne strakte sig paa Maven, mens de studerede "Gil Blas" og blev bagte af Solen, eller de røg med Næsen lige op i Luften og en glemt Roman paa deres Knæ, eller de iagttog Havet fra Taget af de tomme Badevogne, væbnede med uhyre Kikkerter og værnede af store Panamahatte. Ude i Brændingen holdt Badevognene i en lang Række med deres hvide Tage skinnende i Solen.
Dagens Ord
Andre Ser