Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. oktober 2025
»Det er Gammelmandsbrand, som vi kalder det«, forklarer Konen og peger paa Mandens Fødder, som er tykt svøbte ind og stukne i store Tøfler. »Det var for en seks Aarstid siden, de var nede ved Stranden og bjerge fra en stor Damper, som hed Stockholm, og Niels havde faaet sine smaa Støvler paa og de klemte ham, #det# mener vi da, at det var derfra den her Sygdom tog sin Begyndelse.«
Zacharias slog Felden tilside og viste Mikkel det stakkels spinkle Legeme, der laa foldet sammen i Fosterstillingen. Lemmerne var ved at blive døde og kolde. Nu har han begyndt, hviskede Zacharias. Se, hvor han er forpint i Ansigtet. Mærk her, mærk Pulsen! Mikkel følte modvilligt paa det bløde Hoved, der allerede var meget varmt og bankede uroligt.
Hvad ~Tilgangs-Examen~ angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den her paa Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab om, hvilke positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte Elev besidder.
Kan Du huske, hvor vi ofte talte om, at jeg sagtens kunde være glad, at jeg havde faaet Plads hos saadanne fine og dannede Mennesker? Men jeg synes nu, at det er ganske anderledes, end vi tænkte os det. Men nu er jeg her jo, og maaske jeg senere bliver glad ved det.
Men hvor høit vi end raabte det sidste »Væk«, var der dog en Stemme henne i Døren, der raabte det endnu høiere vi vendte os forskrækkede om der stod Præsten i Slobrok og med Nathue paa, og stirrede paa os som en Død fra Graven. »Ach du lieber Augustin, Alles ist weg!« raabte han, »ja det kan jeg rigtignok synge! Her er jo et Spektakel, som om hele Bistrupgaard havde sat hinanden Stævne!
Jeg mindes, at jeg spadserede med ham i Solskinnet Fod for Fod lidt udenfor hans Bolig. Min yngre Ven støttede sig til min Arm, ligesom næsten 40 Aar tidligere min gamle Ven, Professor J. F. Schouw havde gjort i Botanisk Have. Han døde den 10. Okt. 1890. Et Par Vers, jeg skrev i den Anledning, vare hans Landsmænd kjærkomne. Lad dem staa her som et Minde om min Ven.
Frantz og Palle mente det samme: Hvad skulde de blive her længere for; der var jo intet at gøre. Men nu kom Husmoderen op i Pompadour: Vil I ikke ha' en Bid Brød og en Dram, forinden I rejser? spurgte hun Det er dog en lang Vej ... Og Hestene har da ogsaa godt af at puste lidt. Nils svarede ikke. Hans Øjne var begyndt at løbe ransagende rundt i Kontorets Kroge.
Folk har nok travlt hist og her, men man lægger knap engang Mærke til det, de forsvinder mellem Mængden, der ikke har det, mellem dem, der sidder paa Kaféernes Fortougsstole, staar i Gadedøre eller i Grupper paa Trottoiret og passiarer, driver langsomt op og ned for at drive.
Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde see Skoven for bare Træer; thi Vegetationens Rigdom var saa stor, Afvexlingerne saa pludselige og uventede, at det uvante Øie ikke kunde løsrive sig fra Enkelthederne, der paa det Heles Bekostning fremtraadte saa stærkt og glimrende.
Naar han blev greben af et af sine Anfald af Tungsind, tyede han gerne hertil. "Det var rart, Du kom," sagde Hansen-Maagerup og trykkede Flyges Haand. "Jeg trængte saa meget til at komme til at tale med et Menneske." Flyge rejste Hovedet og lyttede. Det tyktes ham, at der lød Stemmer inde fra Dagligstuen. "Her er nok Fremmede?" sagde han.
Dagens Ord
Andre Ser