Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
De kom der Klokken fem til Middag, og efter at have gjort sig lidt i Stand gik de ned i Spisesalen. Hr. Falk, en gammel rundrygget Herre, gik med Hænderne paa Ryggen op og ned ad Gulvet. Tjeneren stod henne ved Buffet'en og ventede. Det var ligestraks William, som om noget hjemligt slog ham i Møde fra den lyse Sal, som om han havde været her før. Hr.
Til Tider tilbragte hun hele Dage i et af de forladte Taarne. Hun krøb op i Vinduet og sad paa Hug i den store Karm med Hovedet lænet til Væggen og Hænderne om sine Knæ. Saaledes sad hun i Timer. Og uden at hun vidste det, kunde Taarerne trille ned ad hendes Kinder, og hendes Læber hviskede sagte fortvivlede Ord.
Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede. Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt. -Naa en Gang til ... -Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke. -Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt ... Charlot tudede. -Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han. -Hvad vil Du da ha'e naar Du er artig og spiller en Gang til ...
Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud."
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder; holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder. Taler ikke ilde om hverandre, Brødre!
Hænderne er knyttet som til Slag, og han fægter med dem i Luften ... Nu gaar hans Stemme over i et hæst Skrig. Munden staar aaben. Der bliver stille ... Vi hører Strikkepindenes Raslen, Vinden, der pisker Sneen mod Ruderne, Ildens Durren i Kakkelovnen og os alle, der trækker Vejret. Forsigtig gnaver en Mus bag Panelet. De spidse Tænder risper i de møre Brædder.
Og det var en egen tung og hjælpeløs Forelskelse, som helt tog Veiret fra ham, og som næsten indjog ham Frygt. Det tog rent legemligt paa ham: spise kunde han ikke, og Driften havde han ingen Lyst til. Han sad bare i Lindegangen med det brændende Hoved i Hænderne og tænkte altid det samme om igen, og han klyngede sig til de samme Billeder, og han gentog de samme Ord.
Der kom fremmede Damer ind med Blomster. Fru Simonin tog dem og takkede og kyssede de fremmede Damer paa Kinderne. Efter Koncerten hjalp Herrerne af Pressen Fru Simonin og Altsangerinden de lange Skindkaaber paa, og Damerne tog Kritikernes Arm og lod sig følge til Vognene. De smilede med Buketterne i Hænderne bag Vognruderne, idet de kørte. -Idioter, sagde Fru Simonin.
Han laa sammenkrøben i Sengen, rød i Hovedet, med Hænderne krampagtig knyttet om Tæppet. Stella saa længe paa ham, hun studerede hvert Træk i hans Ansigt, hver Fold. Drengen drejede Hovedet og sukkede. Stella lagde Tæppet til Rette om ham, lettede Lyset en sidste Gang. Da hun saá op, faldt hendes Blik paa et Kristusbillede, som hang over Sengen, en Present af en gammel Barnepige.
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne. Han fik tændt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne, saa' man Løjtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.
Dagens Ord
Andre Ser