Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
Ove Gabriel stak sig under Skindfelden, og da han var kommen til Leje, foldede han Hænderne og afskød et Vers mod sin Kontubernal. Et nunc extingue lucem! tilføjede han i en mæt Tone. Slukke Lyset, slukke Lyset! tænkte Mikkel, der skulde ikke mange Pust til. Han bøjede sig og blæste Praasen ud, tog saa sin Pigkæp og famlede ned ad Stigen.
De sad halvlallende og sagde: -Gamle Svinebørster, og ravede Bai og Kiær over Skuldrene. De blev ved at drikke allesammen. -Uf, dog, gamle Støvle. -Væk med Hænderne, Bai blev øm af den megen Drikkelse. ... Bai vidste ikke, hvordan det gik til. Løjtnanterne var pludselig forsvundne med de rødmossede.... -De er fløjet, sagde Kiær. -De to Herrer sidder saa alene....
Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det og sagde: -Iøvrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men og Kandidaten havde nogle underlige Smaabevægelser med Hænderne man sidder jo dog, Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte.
Da alle var til Ro, gik Frøken Rosenfeld ud ad sin Dør og sagte op ad Trappen. Hun aabnede et Vindu i Gavlen og satte sig i Karmen med Hænderne om sine Knæ. Dér saá hun Dagen bryde frem. Det var den nittende August, og hele "Ludvigsbakke" var i Bevægelse. Det var Konferensraadens Fødselsdag imorgen og han fyldte halvfjerds. Schrøder lagde Vandkringler og bagte. Hun stod i én Damp.
Hun havde haft Hænderne liggende i sit Skød, nu faldt den ene Haand ned og strejfede William ... Baronen læste et fransk Digt højt, han havde fundet i en Kransekage: "Kærligheden kommer og besejrer os alle dens Besnærelser er berusende søde." William saá uafbrudt paa Margrete, som smilede. "Kender De noget til de Besnærelser, Gerson," spurgte hun.
Hun slog Hænderne lidenskabeligt sammen. "Forkølet!!! De kender ikke Robert! Han har aldrig i sit Liv været forkølet," sagde hun. "Aa, han er det kæreste, kæreste Væsen i Verden. Han faar mig til at tro paa alt, hvad der er godt og hæderligt.
-Ja udleveret, raabte han, udleveret ... Vi har slæbt dem herind vi har taalt dem ved vort Bord disse Folk disse gudløse Folk, sagde han og knyttede Hænderne.
Og hun faldt hen i vage og vemodige Drømmerier om den Lykke, de da skulde nyde om mange Aar, naar de alle var blevet ældre. Indtil hun vaagnede ved at Tjeneren bragte Theen ind. -Er Greven hjemme? spurgte hun. -Ja. Hans Eksellence kommer ind at drikke Thé. -Tak. Ellen reiste sig og holdt et Øieblik Hænderne for Øinene. Smerten, hun havde betvunget, steg kvælende op i hendes Hals.
Forholdt det sig nu som i gamle Dage, at de store industrielle Foretagender var i Hænderne paa Enkeltmand, vilde Sagen maaske endda ikke være saa betænkelig.
Niels behøvede kun at kaste et Blik paa Folkene i Baaden for at se, at de vidste alt. "Kom nu," raabte den rødhaarede. Han stod dernede i Baaden og strakte Hænderne op mod Niels. "Kom nu, for Fanden."
Dagens Ord
Andre Ser