United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø Jorden, og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge." Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

Hun rakte Fru Mourier Roserne: -Her lægger man dem i et Næt og finder dem bare visne om Morgenen ... Buketten gik videre til Kate, der blev staaende med den i Haanden: -De er smukke, sagde hun og saa særdeles ligegyldig ned paa de lange "La France"-Grene. -Ja, sagde Karl og smilede paa én Gang saa kønt ned mod de lyserøde Kalke: Det er s'gu godt ment.

Jeg har allerede fortalt Jer, at der brændte et stort Baal midt paa Pladsen. Ved dets Skær og ved Maanelyset traadte alt ganske tydeligt frem. Paa den anden Side af Pladsen var der et enkelt højt Fyrretræ, som tiltrak sig min Opmærksomhed, fordi dets Bark og nedhængende Grene var forkullede, som om der havde været tændt en stor Ild under det.

Hun sad forrest i Klyngen med Ansigtet lige ind i Maanelyset. Lige bag ved hende sad han . Hans Øjne og Læber hang ved hende. Den hvide Dame! Saa I hende? Nu gik hun ind mellem Birkene. Hun bøjede sig langt fremover. I er gale med jeres Sludder. Han rejste sig op. Tror du maaske ikke engang, hun er til. Deres Øjne mødtes. Hendes var fulde af Haan. De tav. Træernes Grene raslede for Natvinden.

Men seer man saa nedefter over Dalen, forbi Skrænterne med de stille, sorte Cypresser og deres endnu sortere Skygger, der drager sig som lange Florsstriber over det i Maaneskinnet næsten sølvhvide Bjerg, lader man Blikket fra de takkede, med Grotter og Huller oversaaede Tinder, der ligner antike Amfitheatre i Ruiner, glide langs Smaakrattet paa Skraaningerne ned til den blanke Flod og dens tætbevoxede Bred hvilket forunderlig blødt, med Drøm og mild erotisk Nattestemning mættet Landskab møder man da ikke i Stjernerne staar saa stille og klare paa den dybe Himmel, der titter frem mellem de høje Poplers Kroner, Maanestrimen falder ned over Hængepilens Løv og bliver, idet Vandet leger med Træets Grene, til en Guldregn af hoppende Blink, den skinner paa Laurbærbuskenes blanke Blade, saa de tusinde Reflexer hyller Stedet ind i en taageagtig Sky af gjennemsigtigt Sølvmor, og længst nede, ved den lille Landsby, der er voxet op paa begge Sider af Floden, falder dens Glands paa de sig langsomt drejende Møllehjul, saa at Vandet paa deres Skovle, idet det løftes op, funkler som et Hav af Diamanter.

Hver Gang Axel var henne ved Vinduet, havde denne Rune skudt nye Grene, som skulde den nu tydes paa en anden Maade. Henrettelserne gik paa med stor Ensformighed. Den glansløse Dag tyknede mere og mere, det tegnede stærkt til Regn. Flokken tyndede ud. Ligene laa i Hobe. Axel trak Vejret saa stille.

Mellem disse Træer er jeg voxet op, de have seet mine Barndomssorger og mine Barndomsglæder, de tykkes mig at være gamle Venner, og naar jeg hører de sagte Vinde suse mellem deres Grene, da er det mig, som om de bragte mig en Hilsen fra de svundne Tider hvorledes skulde jeg da nænne at lade dem omhugge

Og i den milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte gjennem Grædepilens Grene, vandrer han ud til deres Hvilested. »Grusomme Skjæbne, hvorfor adskiller Du, hvad der hører sammen? Thi min var Skylden ikkesiger han, og med sine Taarer vander han de hvide Roser paa deres Grave.

Foran Porten stode to store Træer, rundt om paa alle Sider vare tætte Buske; nu var Løvet affaldet, saa man kunde see igjennem de nøgne Grene, men om Sommeren maatte Præstegaarden ligge lunt og tæt som en Fuglerede indenfor det grønne Løv, der dækkede den paa alle Sider.

Langs Kysten voxede høie Træer, der ingen Grene havde, men kun Blade oppe i Toppen; underlige store Heste kunde man ogsaa see, men de vare langt større end Menneskene, der red paa dem, og de havde Pukler paa Ryggen. Thjodolfs Mænd gik i Land efter Sædvane og gjorde rigt Bytte, som de bragte tilbage til Skibet.