United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men om Aftenen, naar de klædte sig paa i Garderoben og febrilske og hede strakte Kroppen i Øvelser, og Regissørens Klokke gik, og Bruset af Musik og Bifald steg op fra Salen, saa blev Giovanni urolig, som maatte han med; han stod i Kulisserne, mens de arbejdede, og han følte det, som var det hans egne Lemmer, der spændtes. Araberen lod ham prøve om Formiddagen paa Teatret.
Om Aftenen gjorde Giovanni Staldmestertjeneste, naar Truppen selv havde arbejdet. Artisterne stod segnefærdige af Træthed, med deres parfumerede Hoveder. Og medtagne af den lange Staaen ørkesløst, paa ét Sted, skiftedes de til at læne sig til Logevæggene for at faa Støtte blot ét Minut.
Møllerens Blik gled væk: Jeg tænkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt. Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden: -Jeg vilde være glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han. Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vrøvl Giovanni. Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.
Araberen var Parthaver i Truppen og en hidsig Mand med skarpe Tænder. Han bed rask til, naar det ikke gik med Bøjningerne. Fjorten Dage løb Giovanni rundt med et Uldtørklæde om Halsen. Den bar tidt Mærke af Araberens Tandrække, fordi han var falden paa 100 i en Rygbøjning.
Han blev staaende med Haanden paa Døren. Hun saá paa ham med sit Smil. Men i samme Nu havde Giovanni løftet hende op fra Jorden og sat hende ind ad Døren, som han slog i. Saadan noget havde Miss Alida dog endnu ikke været med til. Giovanni var fra Sind og Sans, det var en Vildskab det hele. For hans Lidenskab var fra den første Dag mættet med et hadefuldt Raseri mod ham selv og mod hende.
Da Giovanni stod paa Trappen og saá det røde Bur inde i Manegens Lys og den mørke Krans af Mennesker rundt om, tog han haardt om Gelænderet. Det var, som om alt Blodet i ham vilde standse sit Løb med ét. -Giovanni, sagde Batty nede fra. Kommer Du. Giovanni gik ned, og de ventede ved Siden af hinanden. Slapt faldt Armen tilbage.
-Du kan ikke taale det. Jeg vil ikke ha'e det. Du bliver syg. -Jeg har det bedst her, Giovanni. Jeg vil helst være her. Og Giovanni laa og tænkte paa, hvad der vel var i Vejen med Batty. En Dag sagde han pludselig: -Batty, sig mig, er det Løverne, Du. Er det? Batty saá ned mod Gulvet. -Du véd jo, sagde han, de er altid lidt urolige hen mod Foraaret.
Det var kommet saadan en Aften, uden at de havde tænkt over det, og nu skete det hver Gang, naar Batty gik ind. De vekslede et Haandtryk. Da Giovanni kunde Jokeyspringet, sagde han op hos Bedini og vilde tage Engagement i en mindre Cirkus for Øvelsen. Han havde optraadt sidste Gang, og Batty og han gik hjem.
Dagens Ord