United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ingen talte til William, Han sad halvt gemt under hendes Naades Kasser og Hatæsker, og naar Faderen pegede paa et eller andet, henvendte han sig kun til Damen eller tilføjede hurtigt et: "Ser Du, min Dreng", hvis henkastede Betoning gjorde Sønnen mindst fem Aar yngre. William var til Mode, som gik han endnu med Bluse.

Gravesen saa dem i den megen ødsle Stads, for der var kommet et Par Gæster. Hr. Gravesen kom atter ned i Kjole, da det ringede. Du skulde vel ha' din Broche paa, sagde han og mønstrede sin Kone. -Gud, Gravesen, hvem véd, hvor den er gemt ned sagde Fruen, der forskrækket løb ind til Døtrene og sagde: -Redaktøren, Børn ... Redaktøren kommer herud.

Efterhaanden blev de kækkere, og der var en sand Legen Skjul i hele Huset, hvor Erhard var gemt i alle Kroge. Da Mathilde fik en daarlig Fod og ikke kunde gaa ud, kom Erhard hver Formiddag. De havde Hovedkvarter i Badekamret med Bord af et Brædt over Karret. En Gang imellem spillede de Kort, ved højlys Dag.

Og Stasia udrettede sin Kommission saa vel, at man kun meget sjældent rullede hjem til Enkesædet i Jerslev uden at have en eller anden Fetalje gemt i Høet under Forsædet. Er her ingen hjemme! raabte Hendes gamle Naade for anden Gang, saa at Stasia, der havde siddet lille og sammenkrøben ved hendes Side og blundet, forvildet slog Øjnene op.

En Dag gav han sig til at flaa de Sæler, som han hele og uflænsede havde hengemt til Vinteren; han var bleven bange for, at Haarene skulde falde af. Moderen saa ham flænse dem og gik hen og sagde til Datteren: „Hent et Hoved til mig, jeg vil koge det.“ Datteren gik hen og sagde det til sin Broder, men han svarede: „Nej, det er Sæler, som jeg har gemt til Vinteren.“

Han nikkede over sin Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl Tøjet paa og stod under Gasblusset: -Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. -Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. -Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket.

Moderen saá dem ikke: Farvel Hvad er et Ord? og dog en Smerte, Den bitreste, er gemt i dette Ord: En Grav for alt, hvad dette Bryst begærte Af Elskov, Lykke, Fred paa denne Jord. Den sidste Blomst, der sprang af dette Hjerte, Hvis sidste Haaben i dens Bæger bor, Tag alle Blade Du. Ti Duft og Farve, Som Du gav Liv, til Afsked skal Du arve.

-Is, sagde hun og satte Trutmund som et Barn, mens de kyssedes. Der, sagde hun og lagde et Par gule Bind, som hun havde gemt under Overstykket paa Bordet, har du dine stygge Bøger.

Og hun løb iforvejen op til Frøken Petersen: Jomfruen har Kager, sagde hun, og de samledes hastigt til Picknick i Køkkenet. Ida sad og saá Kagen forsvinde mellem Petersens Tænder. Da de to var mætte, var der et Stykke tilbage. Det blev tilbudt Josefine, der kom for at hente Spandene. -Ja, no'en skal jo ha'et, sagde Josefine. Men Frøken Petersen sagde: -Ach, vi skulde have gemt den til Kaffen.

Og det sidste brød han sig heller ikke om. Saa begravede han sig saa at sige i sin Seng, hvor han laa, Time efter Time, sanseløs og stirrede paa Tomheden om sig, og det var ham en Glæde at tænke paa, at her laa han gemt bag en laaset Dør og under en tyk Dyne.