United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stormen og Hundene gjorde den nervøs. Den havde danset og stampet og prustet, saa at hendes Ridedragt var ganske oversaat med hvide Skumflager. Nu slog hun leende ud med Haanden til Afsked og satte i Firspring efter sin Mand fulgt af den halsende og larmende Meute: Farvel, farvel! Og hils den dejlige Fru Line!
Og Tjenerne er ikke alle lige høje, og deres Liberier sidder ikke saadan, som Fru Carruthers altid fordrede, at vore skulde. Malcolm er en lille bitte Mand. Han er ikke saa høj som jeg, og tynd som en Bønnestage, og det ser ud, som om hans Knæ sad for nær ved hinanden. Han maa se skrækkelig ud med det skotske Skørt, og jeg er vis paa, at han gyser, naar det blæser; saadan ser han ud.
Fru von Eichbaum tav lidt og saá frem for sig. -Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra sit faste Bolværk. Fru von Eichbaum tav igen og saá ud som i et langt Perspektiv af det Ufattelige. -Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte trænge til at hvile. Inde i Kabinettet stod der en Buket.
Admiralen fortalte, at han havde en Gang haft en Herre fra et Blad om Bord i "Helgoland", og han "havde s'gu talt meget fornuftigt", men Admiralinden, der stadig var blevet ved sit Emne om, at alle vilde bestille noget, sagde over Bordet til Fru Mourier, talende om en Datter af Kredsen: -Kære Mine, véd Du ikke det jo, hun vil nedsætte sig som Fødselshjælperske.
Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. -De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene bruger vi til den nye Stald. -Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. -Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig tilfreds.
Endnu en Bogstavklods hentede den, lod den falde ved Siden af den anden og stod saa roligt logrende og betragtede sit Værk. "Dingo æder mine Klodser," raabte Jack bestyrtet, og løb efter den for at se, hvad Ulykke Hunden havde gjort. Ogsaa Fru Weldon og Kaptajnen kom til for at frelse Bogstaverne og give dem tilbage til Drengen. Men dette syntes Dingo at tage dem temmelig ilde op.
Hele Huset lugtede af Ingefaer og Timian og Peber hos Skovriderens. Fru Berg og Tine og alle Pigerne sad de, indbundne i Veste og Sjaler, i Bryggerset i Kreds om Spandene med Blodet og stoppede Polser. Fru Berg fortalte Polsehistorier, og Maren skulde synge.
-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum, der nu, lettet, hørte Fru Aline tale livligere om Barndomshjemmet paa Unsgaard: det finder jeg jo urigtigt ... Fru von Eichbaum mente "for Eksemplets Skyld".
Fru Herding var glad derover: hun fandt det saa kvindeligt, at en ung Pige stillede sig Opgaver i Barmhjertighedens Tjeneste. Og naar han gik med hende ved sin Side, følte han sig gennemskinnet af en stille Glæde, som han aldrig før havde kendt. Om Bøg talte de nu kun sjældent.
Sengene stod ikke længere Side om Side som i Ungdommens saftrige Tider, men var begge anbragt langs samme Væg og med en massiv Dragkiste imellem. Paa Dragkisten stod Lampen, og i dens vage Lys saa man paa den hvide Hovedpude i Sengen til højre Fru Thoras lille, fine Ansigt indrammet af en blondeprydet Natkappe ... og i Sengen til venstre Bedstefader Seemanns høje Skaldepande og buskede Skæg.
Dagens Ord