Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juli 2025
De spadserede i Alléerne i Thiergarten. Charlot holdt altid Hugo Becker i Haanden. Han talte om sine Penge og om sine Rejser som en gammel Mand. -Hvor er dine Penge? spurgte Hr. Becker. -I Paris hos Charlot vilde sige sin Moder i Paris, gentog han saa. Fa'er sender dem til Paris. -Ja saa din Fa'er har dem. Charlot blev ved at fortælle, mens de gik Alléerne op og ned. Hr.
»Men, kjære Fa'er, vi ere da nødte til at gaae ordentlig klædte; vil man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.« »Naa, saa det er at see ud som et Menneske? Hør, veed De hvad, Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner, for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.«
Hun sidder nede i Skolestuen og læser et Brev, som hun lige har faaet fra sin Mo'er. Er de snart færdige med at spise? Ja de er ved Kagen .... Men jeg kan ikke lide, du er syg, Mama! Det gaar nok over igen, Baby .... Hvor er din Fa'er? Det ved jeg ikke. Han er vel inde paa Kontoret. Vil du blive lidt oppe hos mig, Baby? Ja-a ... Eller vil du helst ned igen?
»Nei det maa Du virkelig ikke, Fa'er«, formanede Andrea Margrethe, »hvad maae vore Gjæster tænke, naar de see, at vi have begyndt at spise, inden de komme!« »Ja hvad skal jeg da tage mig til?« sagde Præsten. »Der seer De selv, hvorledes jeg bliver behandlet, Nicolai: »det vilde Dyr, som i Skoven gaaer, har ikke Fred i sin egen Stue«, saaledes er det at være Ægtemand.
Men jeg kan ikke i al Evighed blive ved at tage til, hvad Fa'er ejer ... Naa, sagde han i en anden Tone og stod op: saa gaar det vel hjemad; det er vist paa Tiden. De gik ned ad Trappen ved en Haandlygte, som Adolf slukkede igen og stillede indenfor Døren i Stuen.
Det er jo hende, Fa'er sender alle Pengene at gemme ... De sankede Sedlerne sammen, og de blev syet ind i Charlots Bluse, i Foret. -Nu skulde Du gi'e dem til din Tante, Charlot, at gemme saa ingen véd noget om det saa har Du dem, naar Du skal købe for dem ikke ... -Jo jeg gi'er dem til Tante saa kan jeg hente dem henne hos hende ja ... Charlot gik hen til Hr. Becker og stod op ad ham.
Og ved du, mens jeg hørte alt det, tænkte jeg slet ikke paa Døden at han var død, Fa'er jeg tænkte kun paa et eneste: om man kunde redde Æren. -Hvor meget er der falsk, spurgte jeg. -Aa Gud.... -Karlsen hvor meget? -Som det nyttede hvad skal det hjælpe til. -De ved det jo i Banken og Karlsen vred sine Hænder Direktøren ved det i Banken. -Og der er kun den ene falsk? -Jeg ved ikke.
Saaledes saa hun ud. Han stod længe, og pludselig dækkede han Ansigtet med sine Hænder og græd. Ellen gik hen til ham. Han mærkede hende ikke. Men da hun hvidskede: Fa'er og lagde sit Hoved ind til hans Bryst, sænkede han Hænderne; de faldt ned paa hendes Skuldre. -Hvorfor skulde hun ogsaa dø, sagde han, og jeg blive en slet Fa'er.
Naar der er en eller anden Ulykkelig her i Sognet, som Fa'er ikke veed at hjælpe paa anden Maade, saa behøver han blot at sige et Ord til Kjeldborg, og strax bliver den Sag bragt i Orden. Der er aldrig nogen Fattig, som gaaer tomhændet bort fra dem.« »Ja det kan være meget smukt, men derfor blive de ikke morsommere.
-Men, Tine, dernede er Huset fuldt, sagde Madam Bolling hun havde saamaen ogsaa Huset fuldt : Og her gaar det nok, her gaar det nok! ... Hun vilde have Tine derned. -Ja, Mo'er, ja, sagde Tine, som puslede om Bolling han var snavs igen. -Ja, Mo'er, ja, nu gaar jeg. -Saa farvel Fa'er, sagde hun og tog ham om Hovedet der var noget eget mildt og stille over Tine : Farvel.
Dagens Ord
Andre Ser