United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nej, Fa'ers Pibe gaar ud, og Fa'ers Kaffe bliver kold, og Fa'er hører ikke, han holder Absinthhvil paa sin Maner. Pariserens er en anden. Han blunder ikke hen i Hjemmets Hygge, for den kjender han ikke, men i det, der er hans Kjærlighed og Stolthed. Hans Sjæl glider ud i Gadens, i hans store, elskede Bys Liv og bliver ligesom Et med den.

»Men det er jo ikke sandt, Fa'er, det er jo en meget god Ost.« »Ja vist er det en god Ost, det er jo netop det, jeg siger: naar vi ellers faae Besøg af Kjøbenhavnerne, saa spiser de en saadan Ost op i otte Dage: denne har nu varet otte Maaneder, og jeg haaber, at den vil vare otte Maaneder endnu, for der er aldrig Nogen, der rører ved den. Det er, som jeg siger, en udmærket Ost

-Saa stor var Bedrøvelsen ... Aa ja ... Min Ven tog sig ned over Øjnene. -Ser du, sagde han, det kan man ikke dømme. Hjertesorg og Hjertesorg er to Ting og den er ikke ens for alle -Og hvordan gik det saa ellers -Fa'er holdt det gaaende til det sidste, Aa den sidste Tid du, da jeg vidste alting.

Saa længe! sagde den lille og kyssede begejstret Baronessens Haand. Kommer du ogsaa ned og danser? Ja-a .... Og Fa'er? Ja, det gør han vist .... Vilde du ikke gerne over til Grandma igen ovre i København? Nej, jeg vil ri'nok helst blive her! sagde Karen afgjort og saa igen forundret op paa Moderen.

Men et Nu efter ved jeg hvordan laa vi med Hovedet ind til hinanden, og Fa'er, han græd med Hovedet mod min Skulder. -Naa saa til Arbejdet, sagde han, saa længe der er Liv, er der Haab. Og aldrig glemte han at sige: Intet til Moer ikke et Ord til Mo'er ... Hun maa ikke ane det, hun vilde ikke overleve det. Hun overlevede det.

»De kan troe, at jeg har kæmpet en haard Dyst« sagde Andrea Margrethe, »og saa maatte jeg som sædvanlig staae ganske alene, thi Emmy tør aldrig sige Andet, end hvad Fa'er vil.« »Det var ikke uden Grund, at Fader havde Betænkeligheder«, svarede Emmy, »Du veed jo godt, at her er Enkelte i Menigheden, der altid ville tale mod Fader og med Glæde gribe enhver Leilighed til at dadle ham

Fru Canth kom tilbage, meget optagen af Mitte og Putte, der havde bedt om at maatte blive oppe til Bordet, hvis da »Fa'er« gav Lov, hvad Lille Assessor saa vist aldrig havde tænkt paa at nægte; og lidt efter blev der lukket op til Spisestuen, hvor Børnene fik Plads ved det store Bord.

Jeg skar et Stykke af Osten, men maatte give Præstekonen Ret: Osten feilede Intet. »De skal heller ikke troe Alt, hvad Fa'er siger«, sagde Andrea Margrethe, »Osten er meget god.« »Ja naar Du siger det, saa tier jeg«, sagde Præsten. »=Mulier taceat in ecclesia=, det er udlagt: »i Kirken taler Fa'er, og vi tier: hjemme taler vi, og Fa'er tier.««

-Hun kommer jo baade Middag og Aften, sagde Madam Bolling, og kaert er 'et jo, rigtig saa kaert ... aa, hun er jo saa go'e ... at hun haeger sin Fa'er, for ingen kan laegge Bolling en Pude til rette som Tine.

Om sin Fader, den gamle Postmester med det høje Halsbind en af de rigtige Embedsmænd, en af dem, som altid troede, de skulde være vrede, naar de var i Funktion. Bønderne kaldte ham for "Fa'er", men de skjalv, naar de skulde gøre ham "Ulejlighed".