United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


Moderen løftede, i Mørket, det blege og dejlige Ansigt og, halvt uden at vide det og ganske sagte, nynnede hun frem for sig: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde; som Blomsten bliver bleg, for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen, for Du har ej mig kær. -Synger Du, min Pige? sagde Hans Excellence pludselig fra Mørket. Moderen fo'r sammen.

Men Frue dog! Er Fruen blevet syg? Ja ... Og varsomt ledte de hende hjem og bragte hende til Sengs. Og medens de endnu gik og syslede om hende, stod pludselig Nils Uldahl bleg og ophidset i Sygeværelsets Dør: Hvad er her paa Færde? Fruen er blevet syg ... Naa e, det er vel ikke værre ... Jeg skal ringe, hvis der bliver Brug for Jer. Jamen, Husbond ...

Det var hans Terning i Livets Spil, der trillede af Sted ned over Fjældet. Hvert Skridt han tog dernede, var som et Chiffer i den Dom, der om lidt skulde fældes. Saa forsvandt Mandslingen bag Bakken. Saa, nu var det for sent. Med en tung Stønnen kastede han sig ned, hvor han stod. Det var ham umuligt at tænke paa andet end Manden dernede.

Der plejede altid at være Kaffelystigheder ovre i Herskabsfløjen, naar »Husbond« var rejst ... men til sidst havde de helt opgivet Haabet for den Dag; og uden at meddele sig til hverandre, havde de alle tre haft samme Tanke, at Frøknerne naturligvis ikke kunde faa sig til at lave Lystighed i Aften med den Tort, der var overgaaet deres Mor, at Jomfru Helmer var kommet kørende lige op for Næsen af dem allesammen i Fruens egen Karet ...

Og man kunde se paa deres Ansigter, naar man traf at komme til Stranden en Dag, hvor mange Fiskere var beskæftigede paa den fælles Landingsplads i Nørre Vorupør inden for det skærmende Stenrev, Ansigterne bar Velplejethedens Præg, der var ikke længer Drukkenskabstegn at spore som hos adskillige af de Vantro, der klumpede sig sammen nordligst paa Landingspladsen som noget for sig, endda der ikke var synderlig andet, der holdt sammen paa dem end den fælles men afmægtige Trods mod Missionen, hvis Fiskere her, paa Skolelærerens indflydelsesrige Initiativ, alle fiskede i Kompagni og til fælles Udbytte og var organiserede i en Eksportforening, hvorved de undgik Mellemhandlere.

Latinerne passede deres Snit og brød ind som Lyn for at nappe dem i Benene. -Uh da Der blev en Hvinen. Katinka skreg med af Kaadhed. Vafler, min Dame, Vafler af Tyrolerferdinands brunøjede Datter. De kom hen til Ovnen: Tre Vafler, min Herre, hollandske, femten Øre. -Strø Sukker, du brunøjede. Den brunøjede strøede Sukker med de bare Fingre: Ja min Dame, sagde Manden hun har kendt bedre Dage.

Men pludselig gav hun sig til at skrive til Karl: "... Men Du maa ikke være vred, hører Du, det maa Du ikke for det, Du véd. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil jo kun, som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden men Du maa ikke være vred, min egen, egen Ven vil Du vel?"....

Spis ikke for meget, for saa vil I faa Mavepine,“ sagde Kvinden. Da de havde spist, sagde hun videre. „Jeres Slægt vil snart begræde jer! Skynd jer nu hjem; hvis vore Mænd træffer jer her, vil de vist ikke lade jer leve.“ Saa gik de ud og løb videre. Det var Ryper i Menneskeskikkelse, de havde været hos. De antog nu, at det, de havde set tildækket med Skind paa Briksen, maatte være Menneskelig.

Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?" Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig." Men da Kvinden , at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

Din Fader har bestemt ... hvis det ellers er dig til Villie, at din Trolovelse skal celebreres paa hans Fødselsdag. Abigael . Det veed jeg, Eders Søn har sagt mig det. Geheimeraadinden . Men ikke paa den rette Maade. Du havde Aarsag til at vredes; thi det var ingen Befaling, men et Ønske. Geheimeraadinden . Claus har ikke des mindre græmmet sig derover, og nu frygter han.... Abigael . For hvad?