Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juli 2025
Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet ved hendes Fødder, i Skuldren: -Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: -Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. -Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og hver Afstand i Egnen. -Ja, Hr. Konferensraad.
Ja du bliver vel ved os nu en bitte Tid. Du skal fortælle os mange Ting, som har set noget. Niels saa stift frem for sig. Pludselig satte han sig haardt med Ryggen imod Væggen: Her er ellers noget paa Færde, her paa Egnen, sagde han med sænket Røst, mon du ikke skulde have spurgt noget? Mikkel saa op fra Maden og rystede paa Hovedet.
"Hvorfor kalder De det "Mørkets Slot"?" spurgte jeg. "Det er nu en Gang det Navn, det har faaet her paa Egnen," sagde Bonden, "der skal være begaaet slemme Mørkets Gerninger der oppe paa Slottet. Ikke for intet har den mest ryggesløse Person i hele Polen levet der de sidste fjorten Aar!" "En polsk Adelsmand?" spurgte jeg. "Næ, der fødes ingen af den Slags Folk her i Polen," svarede han.
Nogle Maaneder efter blev Ludvig Høg forflyttet, han skulde være Byfoged i Randers. Stella var fortvivlet derover. Den sidste Aften, før de skulde rejse, gik hun med Nina og William op paa en Bakke ved Byen. Det var i Maj; hele Egnen laa, smilende i Foraarets første Friskhed, udstrakt for deres Blik. Helt ude blinkede Havet.
Thi det rygtedes jo lidt efter lidt paa Slottet og Egnen, at Baronen færdedes rundt paa Godsets Stier og Veje, naar alle fornuftige Mennesker laa i deres søde Senge. Snart var han bleven set af en og snart af en anden, som tilfældigvis havde haft Ærinde ude paa denne Tid af Døgnet.
Men ude paa Mosegaarden sad altsaa den landflygtige Fru Minka, der ogsaa vilde have et Ord med i Laget: Hans! sagde hun derfor en Dag til sin Ægte- og Folketingsmand hvorlænge vil Du endnu gaa rundt her til Latter for hele Egnen? Hans stirrede beskæmmet mod Gulvet, medens Minka betragtede ham prøvende.
-Han sad saa genert som en pillet Kylling og saa' paa "Nattergalene" ... en ren Ynk, gamle Kiær, at se paa den rene Ynk for et proportioneret Mand-folk. Louise-Ældst faldt om i den nye Doktors Arme oppe foran Jasminbusken. Det begyndte at skumre. Rundtom i Haven drev Par og Par. Et Navn blev raabt højt ned gennem Gangen: Ja a, lød det saa fra Egnen om Dammen.
Folk i Graabølle har fortalt, at det var dig, der slog ham den Axel ihjel din egen Svigersøn paa den Maade for at tage hans Penge. Du var i alt Fald paa Egnen i de Dage, men jeg saa dig ikke, du kom ikke ind til vort. Er det sandt, Mikkel? Ja, svarede Mikkel med den Ro og Trods, som Niels kendte fra gammel Tid, og som han nu ogsaa straks bøjede sig for.
Jeg slipper mit Greb og henter hendes Træsko. Hun lystrer som en Hund. Der er i hendes Øjne det samme Blik om Naade, som der er i et Par Dyreøjne, der ser op i Jægerens Ansigt lige i det Øjeblik, han lægger Knæet over Halsen og jager Kniven i Nakken for at give det Fangst. Jeg kender hende ikke. Hun er fremmed der paa Egnen.
Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt. De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bai's L'hombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden Gang. Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bevægelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang.
Dagens Ord
Andre Ser