Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juli 2025
Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var Børn at begrave i Sognet. Fru Bai havde hørt op at spille. Hun sad og tænkte paa, at hun egenlig skulde staa op og tænde Lampen. Men saa raabte hun paa Pigen, at hun kunde tænde, og blev siddende. Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug paa og dækkede til The. -Hvad er Klokken? sagde Fru Bai. -Otte-Toget er meldt, sagde Marie.
Ogsaa Fru Reck blev ivrig og talte om sine Møbler og Gardiner og Dørene, mens Fru Mogensen Hyttede Sølvkanden for at tegne et Udkast til de Reckske Stuer paa Fru Brandts Dug. Hun bad om en Alen. For Du maa jo dog ha'e Maalene, sagde hun, og Ida bragte Alenen, mens Fru Reck tog Maal, staaende op paa en Stol, passerende over Gulvene, opmuntret og spørgende Fru Brandt om gode Raad.
Dirrede hun, strakte hun sig paa Taaspidserne Otte saa hende og kunde dog ikke skelne hende i Mørket under Træet. Da lagde han sin højre Haand i hendes Haar, der var koldt af Dug. Og han sukkede klagende. Tog saa Haanden til sig og spurgte sagte: Hvad hedder du? Susanna, svarede hun aandeløst hviskende. I samme Nu satte hun til Siden, tumlede mod Træet, rullede bag om det, og var borte.
Børnene var løbet bort og hun var ene. Stille gik hun ind og aabnede Brevet, Faderen havde lagt paa hendes Bord. Langsomt foldede hun Brevet ud og læste: -Lykke er det saa underligt at ønske Dig. Men jeg ønsker Dig det bedste, Livet vil give Dig. Din Fritz. Moderen bøjede atter sit Hoved. Hun vidste ikke selv, at hendes Hænder lidt efter lidt udviskede Blomster-Navnet paa hendes Dug.
Skønt jeg hele Dagen havde frygtet, at der forestod en Katastrofe, saa gik det dog saaledes, at da den kom, og jeg maatte se den ind i Ansigtet, saa forsvandt al min Frygt som Dug for Solen. Min Nervøsitet forlod mig som en Kappe, jeg havde strøget af mig, og jeg syntes, at det var saa sikkert, at det vilde gaa os godt alligevel, at jeg kunde møde vor Skæbne med et Smil.
Det var som alting hos ham led og pintes: Ojnene, der saa det kendte Rum, Orene, der horte deres Stemmer, hans Haand, der havde maattet tage om hans. -Men Tine sagde Madam Bolling, der rastlos gik ud og ind skovrideren skal da vel ha'e en Bid.... De skal vel ikke saadan gaa? Hun fik Bordet slaaet op paa den anden Side af Sengen, og Tine maatte laegge Dug paa og Berg vaegrede sig ikke.
Men ved at fjærne to Vægge havde man faaet tre Stuer gjort til en, og det var Gildestuen. Denne improviserede Stue optog hele Huset med Undtagelse af Køkkenet og en lille Forstue. Der var kommen Dug paa de lange Borde, og et Utal af Kvindfolk for frem og tilbage mellem Køkkenet og Stuen med Knive, Gafler, Tallerkener og Glas og dækkede Bord.
Hun sprang ud paa Gulvet i de bare Ben og dundrede paa den laasede Dør. -Nu vil jeg ud, raabte hun. Og hun dundrede endnu stærkere. Men Tine var ikke færdig med Bordet. Det var dækket med en Damaskes Dug; og S'er skulde der paa Dugen dannes af Roser, og S'et skulde pustes paa Fødselsdags-Kringlen. Det blev pustet ud af et Kræmmerhus, fyldt med Vand og hvidt Sukker.
Snart efter sad vi paa Dækket under Solseilet og saae Huset glide os forbi; den grønlige Dug lyste endnu inde i Skyggen af Lysthuset. Vi seilede henimod Lilienstein og dens Tvillingbroder Königstein, der nu traadte frem ligeoverfor den, med Sollys paa sin Murrand og paa de smaa Vagttaarne.
Stille som et Skib glider den bort i Taagerne over Bøgenes rolige Hav. Hvor den har staaet, ligger endnu dens varme Gødning, og Fluerne samles om den. Deres Summen høres helt ind til Land. Jeg rejser mig. Et Øjeblik har jeg sovet, siddende med Ryggen mod en Træstamme, jeg fryser og er vaad af Dug. Blaasort ligger Mosevandet. En hvid Taage stiger fra dets Dyb. Det ser ud, som om det kogte.
Dagens Ord
Andre Ser