Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Da vi steg ud af Jinrickshawerne, kom en høj, ældre Mand med et kønt Ansigt ud paa Verandaen for at byde os Velkommen. Da han saá Nikola, syntes han et Øjeblik at være overvældet af Forbavselse. "Kan det være muligt, at det er Dr. Nikola?" udbrød han. "Det er ikke blot muligt, men ganske sikkert," sagde Nikola, som gav Kulien Tegn til at tage hans Vadsæk og derpaa gik op ad Trappen.
Derpaa blev han ombeden at tale til den onde Aand og bede hannem være stille. Da slog han sig paa Brystet og sagde: Vær stille for Jesu Kristi Pine og Døds Skyld, straks derpaa forlod ham hans Fagter og igjen begyndte paa Troen, der han havde sluppet, og læste den ud til Ende.
Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette Arbejde søger at iblande de gjødskende Stoffer, eller den lettest fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilfælde, og navnlig vil Valget af Fremgangsmaade være afhængig af Muldlagets Tykkelse og af om Dræning er nødvendig.
Jo, han havde været der Klokken fire, opdagede vi, og havde ventet i tyve Minutter, derpaa var han gaaet og havde sagt, at han kom igen Klokken halv syv. "Saa maa du skrive et Brev til ham og lade Portieren give ham det og sige, at du er forlovet med mig, og ikke kan tage imod ham," sagde Robert.
Derpaa til Damen: "Frøkenen vil maaske tage Plads." Madammen raslede ufornødent længe med Kulkassen. Den Fremmede hviskede nogle Ord og satte sig paa Randen af en Puf, mens Hoff tændte Lysene paa Flygelet. Saa forsvandt endelig Værtinden. Der gik nogle Øjeblikke; den fremmede Dame vedblev at tie og slog ikke sit Slør op.
Derpaa rejste den store Aandemaner bort, og alle bragte ham Gaver for det, han havde gjort. Og hans Spaadom gik i Opfyldelse. Drengen sygnede først hen; hans ene Ben blev sygt, alt Kødet raadnede bort, og alle Senerne laa blottede. En Dag, da det var aller værst, skulde man se til det: Ia ia ia! Tænk, da faldt der store Maddiker af den Slags, som plejer at være paa Menneskelig, ud af Saaret.
Paa dette Ben skal siden din Sjæl ride ud i Havet.“ Denne Drøm fortalte hun til „Let“, blev derpaa syg og døde, og man begravede hende. Men en saadan Rædsel efterlod „Langsom“ blandt Menneskene, at der var gaaet fire Dage og fire Nætter der paa Pladsen, uden at nogen havde lukket et Øje.
Derpaa ilede han hen til Andrea Margrethe, men heldigvis standsede Præsten ham i Farten og sagde, at denne helst vilde modtage hans Lykønskninger paa Afstand. Først nu kom Gamle til Besindelse om, hvorledes han egentlig saae ud.
Herren fra "A" tog hver i Haanden: -Lev vel, sagde han. Sidst tog han Idas Haand og da løftede han sine Øjne: -Lev vel. Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dør. Der var stille et Øjeblik, da han var gaaet. Saa sagde Frøken Koch og saá paa Ida, der stod paa samme Plet: -Nu er den Fest vel forbi.
Det var Mærket af det Slag, han for en Timestid siden med knyttet Haand selv havde givet sig. Hvad fejler Deres Kind, kære Pastor? spurgte hun Har De været oppe at slaas med Djævelen? Mascani sendte hende et overrasket Blik. Men derpaa svarede han smilende: Tværtimod Deres Naade, tværtimod! Det er et Elskovsbid! Baronessen slog en Latter op, saa det rungede gennem Stuen. Ogsaa Pastoren lo.
Dagens Ord
Andre Ser