Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Rygstykket faldt af. -At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han. -Ja Dahl.... -Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let henimod hende. Det er saadan #Skik# her i Huset. Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt. -Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen.
Frøken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Væsen, sagde: -Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmærksomhed; og hun tog om hans lange og kølige Haand, før Karl bukkede videre, mens Josefine, højbarmet og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt langsomt og halvt højtideligt, at tage for sig af Buddingen.
Uden nogen Bevægelse i sit Ansigt betragtede han Hans Excellence: -Din Fa'er er vel i Hotel d'Angleterre, sagde Excellencen og drejede, da han havde talt, pludselig Hovedet om mod den unge Mand: -Sig ham til, at her spises Klokken seks. -Hvis han ikke er drukken. Hans Excellence havde ikke taget Øjnene fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitrede en umærkelig Kende, idet han bukkede.
Men saa gav han sig til at gaa frem og tilbage paa Scenen, gik ud og ind ad Dørene, betragtede Kulisserne, stillede sig op og bukkede, maalte Scenen og talte Skridtene, kom ind for at bukke, gik ud maalte den Verden, han tog i Besiddelse. William læste meget, og helst læste han Aladdin. Det var næsten et Tilfælde, at den var falden ham i Haanden.
Helmuth bukkede ceremonielt for Husjomfruen; og Publikum gjorde ærbødig Plads for Parret. Lidt efter stod Jens Kusk foran Hendes Naade, rakte den højre Haand frem og spjættede bagud med det venstre Ben, hvilket betød høfligst Anmodning om Engagement. Baronessen nikkede smilende og lagde sin behandskede Haand i hans. Forvalteren for af Sted med Kaninen. Og Julius rasede rundt med lille Karen ....
Nikola bukkede, men sagde ikke et Ord. Saa blev vi ført ud af Vagten og kom tilbage til vore Værelser. Da vi havde naaet dem, og Munkene havde forladt os for at stille sig paa Post for Enden af Trappen udenfor, satte jeg mig paa min Seng og skjulte mit Ansigt i Hænderne. Det var altsaa det, det hele havde ført til, det var derfor, at jeg havde truffet Nikola i Shanghai.
Professor, forekom Kellneren ham, idet han bukkede og svippede Servietten op under Armen, hvorpaa han hurtig fjernede sig.
Den Fremmede kom ind og stillede sig lige ved Døren. "Tak." Der var halvmørkt henne i Krogen og Hoff saá kun en høj Skikkelse, indhyllet i et Sjal og med et Kniplingsslør for Ansigtet. Hun blev ved at staa dér, som om hun ventede. Hoff rejste sig helt fra Sofaen: "Ja, Hr. Hoff, det er mig." sagde han og bukkede. Damen drejede Hovedet om efter Værtinden, Hoff saá det: "Læg lidt Kul paa," sagde han.
Og Godsejer Heine sprang op fra Stolen, bøjede sin kluntede Krop hen mod Sofaen og sagde: Min Frue ... alt for Damerne ! Og Spillet fortsattes i Ro indtil næste Eksplosion ... Klokken elleve trak Husfruen sig tilbage, medens Herrerne stod i Række og bukkede.
Georg bukkede foran Hendes Naade med et Kort paa en Bakke: -Det er Harriette, sagde hun. -Naa. -Lad Marschalinden komme ind. Georg aabnede Døren og Fru Harriette kom ind, indsvøbt i Fløjl og Pelsværk: -Go'morgen, Tante; hun kyssede Hendes Naade paa Panden: -Ja, her har I mig. Med skinnende Ansigt gik hun hen imod Excellencen: -Goddag, Onkel Hvide.
Dagens Ord
Andre Ser