United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun ser prøvende paa mig, saa brister det om Mundvigene. Lae vos heller snakk'. Vi sætter os paa hver sin Side af Bordet, jeg paa Bænken under Vinduet, hun i sin Armstol. Katten, som er færdig med Fløden, kommer ind og gnider sig opad hende. Stuen er ikke stor, og her er ikke mange Møbler. Intetsteds findes der et Støvgran. Mette har været allevegne med sin Klud.
Ja, det har da nok jeg og Anders besørget for et Par Timer siden, smilede Pompadour ondt Ingen vidste jo, naar det passede Dig at komme tilbage. Hans slog en Næve i Bordet. Nu var de endelig, hvor de skulde: Minka er min Kone ! sagde han Og naar Du jager hende af Gaarde, saa maa jeg vel ...
De andre vendte sig godmodigt, men de kunde heller ikke lade være at le. Da han havde drukket, satte han sig roligt ned. Lyset faldt paa hans Øjne, han plirede hen til Bordet, halvt fornærmet, halvt varmt spottende som en Mand, der har Filosofi.
Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebægeret op fra Bordet, som var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling. Men Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den.
Ved Bordet sad begge Damerne. Paa Sofaens Armlæn vippede Hr. Klavs Kihler med Hat paa Hovedet og svingende ud i Luften med sin Stok. Og midt paa Gulvet stod Viggo Bøg. I den ene Arm holdt han en Stol, som han havde grebet i et af Benene og som han nu var i Færd med at hæve over sit Hoved. "Fem seks syv otte," talte Hr.
Rektor tog paa at docere, Præsten demonstrerede ivrigt mod sin Dame og lagde i sin Iver Haanden paa hendes Arm. Den unge Frue havde fyldige Arme og brugte Halværmer. Berg talte om Malthus. Stella greb Navnet og spurgte ned over Bordet, hvem Malthus var. Det var en af Menneskehedens Velgørere, sagde Lægen. Hans Kone skratlo. Om Høg vidste, hvor stort Asyllegatet var.
Moderen rejste sig og slog Gardinerne for Solen, saa der var halvmørkt i Stuen, da to Stiftsdamer kom ind, to Søstre, hvoraf den ældste havde været Hofdame hos Hendes kongelige Højhed Prinsesse Mariane og som tog Plads ved Bordet ved Siden af hinanden holdende sig meget ranke under deres Kapothatte, der var opbyggede paa deres Hoveder som Diademer.
Men nu og da, mens de talte, lagde hun Broderiet i sit Skød og saa paa de Vilsac. Efter Bordet ... oppe i Rygeværelset ... husk Dem bare om ... Hr. de Vilsac sad og glattede paa sin Hat med sin Handske. -Jeg har maaske sagt, De var et ualmindeligt Menneske, sagde han. Og det er min Mening. -Nei, det var Gyldenfelt, som kaldte mig en Sfinx. Saa banalt var Deres ikke.
De andre stod alle forfjamskede, midt paa Valpladsen; Kapellanen vilde, stille, bag om Bordet, naa Majestaetens Billede men slap det: Bispen havde set. -Og De ogsaa, Hr. Kammerherre, sagde Bispen blot og vendte sig.
-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i Cirkus: -Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. Han kaldte paa Kelneren for at betale. -Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og Glassene. -Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl.
Dagens Ord