Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Der er nok af den, den smager dejligt og mætter. Nu synges der fra Bordet, Snadderne tændes, alle Mand paa Dækket. Passiaren gaar livligt. Folkene er forstandige i hvad de siger og interesserede i det, de hører. De viser en sjælden Taktfølelse over for deres Gæst som i deres indbyrdes Tone. De er saa venligt omsorgsfulde mod den Fremmede og mod hverandre.
Ja, Ingwersen véd vel, at Nils har maattet overgive Gaarden til Kreditforeningen? spurgte Fru Line, der en Stund havde siddet tavs og set paa de Unges Leg. Lurvadt gik og dækkede af Bordet og puttede Sagerne i Kurvene.
-Grandpapa, sagde hun og fandt ikke flere Ord, mens hun stirrede ind i hans Ansigt: det var, som saá hun tusind Ting oplyste af et eneste Lyn. Hendes Hænder faldt ned mod Bordet. Men Hans Excellence havde vendt sit Ansigt bort. Langs Bordet lo og snakkede de, mens Marschalinden, der gik tilbage i Samtalen, sagde til Faderen: -Jeg har for Resten været i Haremet.
Ikke en Gang for Spenner tilstod han, at det længst var forbi, som havde heddet »Moders Penge« stakkelt to, tre tusind, som han havde ført i Munden ved Siden af »Faders Formue«, og som gamle Fru Adolf længst havde bragt ham i »Bikubebogen« en Morgen ved Theen, da gamle Adolf laa af Gigt og ikke var ved Bordet.
Min Gud! skulde jeg virkelig være ved at blive afsindig, som jeg sagde igaar i Spøg Jeg sprang ned fra Bordet med et Skrig, og med et Skrig standsede Minna foran Grotten ja, Minna, hun selv, intet Phantasibillede.
Ved Bordet talte de videre om Sagen. »Er de paa Spor efter Fyren?« spurgte den unge Landskabsmaler Gray. »Nej, ikke det fjærneste ...« »Er Historien berettet Grev Campnell?« spurgte Kameraten videre og saa interesseret paa Kromanden. »Grev Campnell hvem er det?« »Detektiven! Kender De ikke ham?« Den Gamle smilede overbærende.
Hun morede sig over alting, over alle de fyldte Fade paa Bordet, over Kellneren og over dem i SideKabinettet ... Erhard aabnede Døren til Balkonen, og hun sneg sig med derud, stadig tyssende.
Hans Ansigt var vendt mod Vindueslyset, som et tomt Spejl. Marschalinden blev ved at tale. Moderens Ansigt var blevet hvidt. Med let sammenknebne Øjne, som den, der tænker en yderste Tanke ud, stirrede hun frem for sig mod de hvide Blomster paa Bordet og saa dem pludseligt, som de faldt, Blad for Blad, paa Dugen, og krympede sig i Kanterne, efter Faldet.
Jeg forsøgte paa at være elskværdig mod Sir Charles. Vi var kun et Selskab paa seks Personer. En gammel Frøken Harpenden, som kommer alle Vegne for at spille Bridge, og Malcolm, og en af Lady Vers unge Mænd, og jeg. Sir Charles er adspredt, men af og til tager han sig sammen, han spiller med Knive og Gafler og lægger ogsaa Armene paa Bordet. Han ser paa Lady Ver med Beundring i sine Øjne.
Den faaer Lys fra et stort Vindue, i hvis Nische et Vildnis af Slyngplanter boltrer sig, og hvor man stadig anbringer Frokosternes og Middagenes Vindruer, Ferskener, Ananas, hvis fine Farver gjør deres Virkning i den frodiggrønne Vinduesnische. Møblementet er af udskaaret mørkt Egetræ i gammeldags Stil; for Enden af Bordet staar en højrygget mægtig Stol, det er Husfruens Plads.
Dagens Ord
Andre Ser