United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Indtil endelig Baronessen pludselig brød Isen ved at sige: Ak ja, Alex, der er sket mangt og meget, siden vi to sidst talte sammen! Ja, stakkels Kusine! sagde Greven, idet han blødt lagde sin Haand paa Baronessens Arm! Men det har gjort mig saa glad i Dag at finde dig i saa tryg og sikker en Havn! Din Mand er et prægtigt Menneske, ikke sandt? Et udmærket Menneske! nikkede Baronessen.
-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at føre Haanden over hendes Haar helt blødt, men der var alligevel altid noget ved det, naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede en Jagthund. -Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. -Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. Der gik et Øjeblik: -Tak, hviskede hun ganske sagte.
De havde fundet et Sted, hvor der kun sjældent kom Skovgæster men hvor der i Skyggen af fuldtløvede Bøge var en jævn Skraaning med blødt Græs. Der strakte de sig saa, og de kunde ligge og sige ganske ligegyldige Ord til hinanden Ord, der jog Tankerne bort snarere end at vække dem.
Just som de red ud af Byen, saa Axel blot en eneste Gang Odense Gade, et Par Gavle og en Vindfløj, der flossede blødt ud i Morgentaagen, han mindedes Agnete og løb i dette Nu over af Ømhed mod Byen, saa at han kom til at indeslutte Odense saaledes i sit Minde. De første Mil red de tavse. Morgenen var hundsk, Hestene strakte ud og blev duggede om Næseborene.
Man fulgte stadig Bækkens Løb, der ud paa Eftermiddagen førte de udholdende Vandrere ud af Skovens Tykning til en moradsig Slette, bevokset med Bambusrør, saa højt at selv ikke Herkules kunde se over dem, og i Bunden dækket med et blødt Mostæppe.
Men da det omsider gik op for ham, at hun havde indvilliget i at vorde hans, lagde der sig et saa lyksaligt Udtryk over hans runde Ansigt, og skinnede der en saadan Glæde frem i hans smaa, brune Øjne, at den i dette Forhold ellers temmelig koldsindige Dame uvilkaarlig lod sin Haand glide blødt ned over hans Haar: De er saa god! hviskede hun.
Og svimmel og dødstræt, en Afmagt nær, kunde hun aabne Taarnets Vindue og lænet ud, mens Efteraarets Slud vædede hendes Pande, længtes hun efter at synke dybt ... glide saa blødt og faa Fred Saa sad hun en Aften ud paa Efteraaret som sædvanlig ene. Veiret var haardt, og Ole var kørt ud for at samle Faderen op. Der var kommen sær Uro over Ellen.
Gerson boede paa tredje Sal, øverst oppe. William traadte lige midt paa Tæppet. Det var saa blødt at gaa paa. Her var det. Han ringede, og Pigen lukkede op. "Om Hr. Gerson var hjemme?" "Nej, Studenten var i Theatret med Fruen." William stod lidt i Tanker. "Naa i Theatret." Han blev staaende og faldt i Staver, mens han stirrede paa Pigen, der ventede med Haanden paa Entrédøren.
Hun forsøgte slet ikke paa at arbeide. Men undertiden kunde hun pludselig vaagne af sit Blund, og hun havde glemt alt hvad der var sket. Og hun laa og smilede ved en Erindring om sin Kærlighed. Hun kunde nævne hans Navn saa blødt og længe. Men paa en Gang huskede hun, og med et mat Suk faldt hun tilbage i sin Bedøvelse. Der kom imidlertid en Tid, hvor hun vaagnede helt.
Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade: det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det. -Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i Tonen: -Hvorfor holder De mest af det? -Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte.
Dagens Ord