Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Thi Ellen havde ingen Egenskaber, som kunde forsone hendes eget Køn med hendes Skønhed: hun viste ikke megen Fortrolighed mod nogen, hun var ikke meget blød i sit Væsen og hun havde ingen uadskillige Veninder.
Kun Dick laa endnu en Stund vaagen, plaget af Uro for hvad den nærmeste Fremtid vilde bringe, og for at det ikke i Længden skulde kunne lykkes for ham at skjule Sandheden for Fru Weldon. Da følte han pludselig en blød Haands lette Berøring, og en Stemme, mild og bevæget, hviskede i hans Øre: "Min stakkels Dreng! Jeg ved jo det hele; men vi maa stole paa Gud og ikke tabe Modet." I Dykkerklokken.
Nu var Modet fra hende, hun var »kyw i'et« som vi Jyder siger ... det gjorde mig egentlig virkelig lidt ondt for hende, det sølle Skidt, man har jo selv Børn, og hun havde jo li'esom været med til at faa Kaptajnen bearbejdet for Akkorden; jeg maatte #ud# i hvert Fald, for jeg kunde mærke, jeg blev blød om Hjærtet, men #gi'# mig, nej det kunde jo ikke nytte.
Minka, Minka ... Du er saa fin og blød! Hun slog Armene om hans Hals og hviskede: Du maa blive her i Nat ... Forvirret løftede han Hovedet og stirrede ned paa hende: Ta'r Du da ikke med til Ravnsholt ...? Nej ... Men slip mig! Der kommer nogen! Det var Jægermesteren, der vendte tilbage fra et Besøg paa en Nabogaard.
Luften var saa blød der i Præstegaarden med sin Have, der stødte op Kirkegaarden, og de lave Stuer, hvor gamle Fru Holm altid modtog hende med et glad Smil. Den unge Præst spillede Violin.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Katinka saa' dem løbe forbi Vinduerne. De saa' saa vældige ud i deres Olietøj. Marie Pige sværmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit Arbejde. Hun blev aldrig færdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid: -Og saadan en Røst han har.... Det var en blød, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just havde forliebet sig i den.
Stemmen var blød; alt blev sagt i lutter Mellemtoner, der gjorde det hele dybt og kun lod ane Flammen: "Det er om Minderne, jeg vil tale, alt, hvad der igaar var Nutid, Og som nu idag er blevet Fortid for os. Minderne om Hjemmet vi forlader, Hjemmet, som saá vore første Drømme fødes og vore Længsler vaagne til Liv.
Saa sagde Hoff: "Jeg trænger mig ikke paa, bedste Høg, jeg tænkte blot, De maaske kunde have godt af at tale med et Menneske om det ..." Der var i Tonen noget mildt, som ikke plejede at ligge der, og som slog William. Han blev pludselig meget blød: "Men der er ingen, som tror paa mig," hviskede han, det "gik i ham". "Slet ingen."
Dagens Ord
Andre Ser