United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om det saa havde været Gamle, vilde han dog ikke have baaret sig saa galt ad! Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og vidste strax at finde paa en Undskyldning. »Det var heller ikke rigtigt af Dem«, sagde hun, »saaledes strax at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu være anstrængt efter den Tale, som han har holdt.«
Min Fader havde hele sit Liv været de Fattiges Velgører, og der var mange, der talte hans Sag. Han var desuden syg og blev halvdød baaret ind paa en Madras.
Og den syvende og sidste Mand det var Baadsmanden Andersson, som havde slidt saa troligt og opofrende først for at faa Kammeraterne flyttet i Sikkerhed fra Bakken til Rigningen og dernæst bjerget i Drægtovet til Redningsbaaden han hang under Styrbords Del af Fokkeraaen omtrent et Par Alen hævet over Vandet, som paa dette Sted stod sine tre Alen over Dækket og skvulpede, hang dèr svævende i Luften baaret af to Reb, det ene bundet om Livet og op under Armene, det andet svejret om Laaret og anbragt til Støtte i Skridtet.
Og hun gav sig til at jamre og klage og stille sig hysterisk og raabe op om, at hvis hendes Forældre tvang hende til at tage tilbage til Ravnsholt, vilde der ikke gaa mange Dage hen, førend de skulde sørge hendes Død, og hun gik endda med et lille Barn under sit Hjerte! Til sidst faldt hun i Besvimelse og blev baaret ind paa en Seng i Gæstekammeret.
Det var snart gjort at borde Baaden, og paa Vej agter sagde Styrmanden, at han var Skotsman og Fætter til Kaptajnen og fra samme By, og at det hele var en Satans Redelighed. Men de skulde nok selv klare sig ud. »Hvordan har I ogsaa baaret jer ad med at strande,« spurgte jeg. »Hverken Vind eller Sø eller Strøm!« Styrmanden var arrig og stødte Luft gennem Næsen.
Ja jeg tænkte nok, at jeg kunde faae Besked derom hos Gamle, og nu havde jeg ovenikjøbet baaret mig saa snildt ad, at jeg denne Gang fik det gode Raad at høre og slap for Prædikenen, som ellers pleier at gaae forud.
-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.
Tjeneren var løbet ind gennem to Stuer, ind i Dagligstuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet: -Det er Konferensraaden, sagde han ganske forpustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar. De to Baronesser blev ligesaa forskrækkede som han og de raabte begge to: -Mo'er, Mo'er, det er Onkel Hvide.
Men hun vendte sig i Døren og smilede fattigt fra sit høje Stade, Trækken tog i hendes lange Haar, hun frøs gudsjammerligt. Da nikkede Axel til hende. Det var en Glædespige fra Byen, som Bispen havde lejet. Hvad hed hun? spurgte Axel siden, da han havde spist. Drikkegildet varede ved, og Axel havde givet sig i Snak med en af Knægtene, der havde baaret Skueretten, en høj, rødskægget Hugaf.
Markedstumlen, der nu var paa sit højeste, da det gjaldt om at blive af med de endnu uafsatte Varer i en Fart, forstummede pludselig, som ved et Trylleslag. Al Handel blev afbrudt, hver Udraabers Stemme tav. Thi Kongen af Kazonnde var paa Vejen fra sin Residens for at beære Markedet med sit Besøg. Han holdt sit Indtog baaret i en gammel Palankin og omgivet af sine højere "Embedsmænd" og Soldater.
Dagens Ord