Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Han gik jo imod dem alle, imod Strømmen, imod alle Ønsker.... Men Strømmen var Fordomme, Bornérthed, Taager.... Vist saa, vist saa, han havde bestandig Ret, bestandig, hvordan man saa saá det.... Han saá nok, det var et Ansvar, han var selv opdraget i den samme Fordom, men.... Storhed var Storhed, og stor vilde han jo blive, maatte han blive ellers naa, han skulde nok bære "Høg" over, ad sin egen Vej, de vilde spotte, le, men tilsidst vilde de bøje sig ... og Navnet vilde sejre ad hans Vej.
Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens Tinde og siger til ham: "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig på Hænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud."
Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Hvis Du var her i dette Øjeblik, tror jeg, at jeg fortalte Dig det hele, saa forpint er jeg af at gaa og bære paa noget, som ingen anden véd; og nu vil jeg skrive det, for naar jeg skriver til Dig , Isidor, er det ligesom, Du sidder her ved Siden af mig og hører paa mig: Det er Johanne , Du véd, hende de kalder Lig-Johanne , og som de siger er Faders Søster og alligevel har et Barn med ham.
Undertiden gik han ned paa "Haabet" for at hente hende, undertiden mødtes de først i Kirken. Han bar hendes Noder, hendes Sjal og hendes Pakker, hun havde en egen Evne til at faa ham til at bære for sig og hente hende og blive sat Stævne for at vente paa hende.
Nei saa Pinedød, om han skal! Lad mig saa komme ind til Baronen. Jørgen. Bi lidt, skal jeg melde Jer. Ambrosius. Den naadige Herre er ikke tilstede. Jørgen. Hvad! Staaer I her og lurer? Ambrosius. Jeg staaer her i Baronens Ærind. Har I sagt Noget, jeg ikke skulde høre, saa er Skylden Jer egen. Lønlig Ting skal man lønlig bære, veed I nok.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger. Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
Jeg lærte at forstaa de andre trods deres Dumhed, lærte at give dem Ret trods deres Forvorpenhed. Hele, hele Skylden gled over paa mine Skuldre, og da følte jeg, at jeg ikke evnede at bære den. Jeg havde gravet mig saa dybt ned i min Brøde, at jeg aldrig, aldrig nogensinde kunde bjærge mig op igen. Den aad sig ind i min Sjæl og prægede mig mer og mer. Min Tanke blev syg, min Aand svækkedes.
Degnen fôr over Ende med et Ryk: Der er han igen, der er han igen! skreg han og vilde ud af Sengen Judas! Judas! Og Fru Line og hans Kone maatte kæmpe med ham for at holde ham tilbage. Da Degnen igen var faldet til Ro, forsøgte Fru Line at faa ham i Tale. Mildt og stille tog hun fat og sagde ham mange gode og dulmende Ord om sin egen rolige Maade at bære Livet og dets Tilskikkelser paa.
Om Synd, fordi de ikke tro på mig; men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer; men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.
Dagens Ord
Andre Ser