United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Vist saa, sagde Asta og tog hende næsten paa Skødet: noget er der, noget maa der være, sagde hun og klappede hendes Haar. -Det bli'r jo godt igen, det bli'r jo godt igen, sagde Asta nu som den Gang: Lille Mus lille Mus. Mathilde næsten stønnede og rev sit Hoved bort: det gamle Kælenavn pinte hende nu: Nej, nej, sagde hun heftigt. -Mathilde dog men Mathilde dog.
Og i samme Nu holdt han inde: Men det er jo derfor, du har anstillet det hele for at komme løs , sagde han til sig selv; og han tav og følte sig blodrød som en Desertør, fejg og elendig som en Falskner, der gribes. Asta løftede Hovedet og forsøgte at tvinge Graaden tilbage: Der sér man, hvor man bliver følsom imellemstunder, sagde hun og vilde smile.
-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.
-Hvad er der dog med dig, Mathilde? sagde Asta og tog hendes Hænder, som var ganske kolde: hvad er der dog med dig? hun saa' bekymret ned i Venindens Ansigt, hvor Øjnene, syntes hun, blev større og større hver Dag, med saadant et ængstende skræmt Blik, næsten som hos et sygt lille Barn. -Hvad er der dog. Mathilde? sagde hun mildt. -Ingenting ingenting, sagde Fru Stern og slog med Hovedet.
Han tog det og saa' paa Haandskriften i Hjørnet var der en Svale med en fransk Devise: Nous reviendrons : Berg blev siddende lidt, før han brød det og læste: »Moder beder mig sige Dem, at vi nu lykkeligt og vel er kommen hjem til Byen for at opleve endnu en Sæson. Vi hilser Dem alle. Deres ASTA HELTZ«
Saa sagde Asta, idet hun førte Armen frem, som vilde hun indramme hele hans nye Existens her inde og derude paa »Victoria«, i en Tone, der skulde spøge, men lod lidt brudt: -Og her har De altsaa Troen? sagde hun. Hun drejede Hovedet ud mod den ventende Vogn: Jeg skal ind at købe hos Dem, sagde hun. Det er Fru Stern, der venter derude den lille Stakkel.
Ovre i det andet Hjørne stod Asta, Berg og lille Fru Stern i en Klynge: Ikke? sagde Asta og næsten »rullede« den lille Frue: hun ligner en Fugleunge? -Nej, nej, rør mig ikke, raabte den lille Frue, hun var purpurrød og skubbede Skuldrene op, saa kilden som et Kid: Rør mig ikke, siger jeg.... Lidt efter lidt trak Herrerne ind i Rygeværelset, hvor Hr.
De skiltes med et af deres vante Haandslag, hvor de klaskede Hænderne djærvt i hinanden, højt oppe fra Luften. -Jø-s. -Jø-s, sagde de begge. Erhard stod i Skyggen, til Mathilde kom op i Sporvognen. Hun naaede hjem, hvor Generalinden ventede. Hun sagde, hun havde været hos Asta og faldt sammen som en Klud ved Bordet bag Lampen.
-Naa, saa er da ogsaa den Fest forbi, sagde hun. -Der er saamæn ogsaa snakket nok om det, sagde Fru Jürgens. Asta sad stille bag Gardinet. Strømmen gød sig forbi Trin og Stemmer og Latter ... Hun bøjede sig frem, fangede de enkelte Ord og nu Herlufs Navn Gang paa Gang hans Navn. -Ja det var gaaet godt ... det var gaaet godt; hendes Hoved sank ned mod Karmen.
Vil De ikke, hvis De véd noget og har paalidelige Efterretninger, skrive mig det til for at berolige den stakkels Mathilde. De vilde bevise en Tjeneste ogsaa mod Deres hengivne Asta Heltz Det bankede, mens Herluf endnu sad med Brevet i sin Haand. Det var Værtinden, som sagde, at der ventede en Herre derude, som gerne vilde tale med Hr. Berg. Det var Edvard Sundt. Dem , sagde Berg.
Dagens Ord