United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Schønaich blev ved at gaa frem og tilbage i Gangen; og han hørte Havedørene blive lukkede paa Terrassen og et Par Vinduer blive slaaet i. Saa var alt ganske tyst. Og han gik langsomt hen over Plænen, der laa lys i Maaneglandsen, og han stirrede op mod Huset, hvis hvide Taarne skinnede i Skæret. I det østre Taarn var et Vinduet aabnet, en Skikkelse stod bøiet ud over Karmen.
Forresten var det kun i det sidste Fjerdingaar, før han tog til Leipzig, at vort Bekjendtskab var blevet saa fortroligt. Jeg vilde gjerne have fortsat dette Æmne, men Minna var allerede bøiet af: Det er sandt, naar du nu kommer til Byen, saa besøger du jo min Moder jeg har skrevet til hende og hør! bedøm hende ikke strax altfor skarpt Men, kjæreste Ven, hvor kan du frygte ?
Thi denne Frøken Maag havde næsten indjaget ham Frygt. Saa fjernende havde hun hilst ham i sin urørlige Skønhed, saa lidet havde hun set hans beundrende Blik. Og der var over hendes Gang med Hovedet bøiet paa den slanke Hals en saa stoltbaaren Fornemhed, at man følte Trang til at vige og at bøie sig, hvor hun kom.
Kæden gled ned fra hendes Bryst og faldt paa Gulvet. Ellen tog det, hun stod lidt og lod de gyldne Led glide gjennem sine Fingre. Derpaa gik hun langsomt ud af Døren og ned ad Trappen med Hovedet bøiet. Hun saa sig ikke om; med Smykket knuget sammen i sin Haand gik hun ilsomt ad Terrassen ned til Graven. Der standsede hun, løftede Armen over Vandet.
Naar da Carl kom ind, holdt hun ofte op; og hun gav sig til at tale. Minder fra hendes Reiser, alt hvad hun havde levet og sét, flokkedes hos hende; og bøiet frem med Hænderne hvilende paa Flygelet talte hun i brændende og ekstatiske Ord, hvor de tusinde Billeder kom. Og selv fornam hun Talens hede Pragt som en Tropenat med Stjerners Skær. I saadanne Timer vidste hun, han elskede hende.
-Hvad De vil. Carl bladede i Bogen og slog op paa "Rolla". Han begyndte at læse de første Strofer og blev saa ved at læse et Par Sider ud i Træk. Han læste meget dæmpet, mens han sad i Lyset fra Kandelabrene, bøiet over Bogen. Ellen hørte knap. Men Versenes bløde Lyd beroligede hende; hun mærkede Ordene som en dulmende Strøm for sit Øre, mens hun sukkede nu og da.
Hans Hjerte bankede, han trykkede Hænderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt. En Hund gøede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. Hørte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie. Han kunde ikke tale. Stod med bøiet Hoved og Hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr.
Saa sagde Carl: Jeg vidste godt, han elskede Dem. Hun svarede ikke. Han satte sig hen ved Lampen, bøiet og ubevægelig; stjaalent saa hun paa ham. Og da det havde været saadan længe, reiste han sig og sagde sagte, uden at sé paa hende: Godnat. Du ved, jeg skal imorgen tidlig til Ringsted til Jagt. Og gik. Hun fór hen til Portièren og lyttede efter hans Skridt. Hun vilde have kaldt ham tilbage.
Det lykkedes mig ikke at faa min Stivnakke bøiet maaske har du Hovedskylden, og det er ikke det Mindste, jeg har at takke dig for. 26de April. Vi levede meget selskabeligt, da Stephensen havde en sand Mani for at adsprede sig, og denne Selskabelighed varede ofte til langt ud paa Natten.
Han blev ved at gaa ved Siden af Hesten; taus gav han Dyret til Gæstgiverens Karl og gik om ad Gyden langs Haverne. Der var en Duft af Tjørn og Syrener. Ganske tyst, thi alt var til Ro. Han løftede Klinken til Linds Have og sneg sig ind. Han listede frem, og kom han til en Lysning, sneg han sig bøiet tæt langs med Buskenes Skygge.
Dagens Ord