United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vil gerne have, at De skal vise mig Haven og Deres Yndlingssteder." "I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg alvorligt, "og jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst til at vise Dem Haverne der er nogle Steder, jeg har holdt meget af, og som jeg tror, det vil gøre mig lidt ondt at sige Farvel til." I det samme kom Hr. Barton ind i Stuen; han var urolig og lod til at have travlt. Hr.
Byen var kommen til Ro, og Mikkel vaagede som det dybe Sus, der bliver i Ørene, naar al anden Lyd er forstummet. Natten var fuld af Duft fra de duggede Haver. Det var meget lyst, Maanen var ved at komme, det lysnede i Øst over Haverne. Der kom nogen oppe i Gaden. Mikkel hørte Skridtene nærme sig, han troede først, det var Vægteren. Men snart skelnede han Sporeklirren.
Han blev ved at gaa ved Siden af Hesten; taus gav han Dyret til Gæstgiverens Karl og gik om ad Gyden langs Haverne. Der var en Duft af Tjørn og Syrener. Ganske tyst, thi alt var til Ro. Han løftede Klinken til Linds Have og sneg sig ind. Han listede frem, og kom han til en Lysning, sneg han sig bøiet tæt langs med Buskenes Skygge.
Og her stod han Pintsedags Aften sent, da der var kommen Ro i Byen. For Byen havde været af Lave. Da Solen stod op, var Gildet begyndt, hele Byen havde fejret Pintse med Dans, Klang, Drukkenskab og Musik. Ude i Haverne nordenfor Byen stod Majstængerne saa tykt som en Skov, hvert eneste saligt Menneske sværmede deromkring, det gik skummelt til med Drik og Fortæring.
Hvert Rum i de Tusinder af Hoteller er fyldt, det er Pariserliv og Parisertummel om igjen. Men Paradiset er og bliver Paradiset, selv om det hele vie mondaine er forsvundet. Spektaklet kan det tage med sig, men Solen ikke. Naturens Pragt er yppigere endnu i Vaar og Sommer, Haverne fuldere af Blomster, Villaslottene ikke mindre pyntelige, fordi de staar med lukkede Skodder.
Hele Quaien var forsvunden og ligeledes det lille Engstrøg foran Neustadt; derovre stod Haverne under Vand, og her skummede Bølger og Hvirvler op ad Terrassemuren. Ak, vort stakkels lille Rathen! tænkte jeg, hvorledes mon det ser ud dèr? Mon det kjære Hus, hvor vi havde oplevet saa meget sammen, skulde være oversvømmet, ja maaske blive revet bort!
Gjennem de drivende Kahytsvinduer kunde man neppe skjælne Vin-Terrasserne og Haverne paa Bredden. Da jeg havde røget ud, gik jeg ind i Salonen. Derinde fandtes der ikke en ledig Plads, og desuden var der saa beklumret, at jeg ikke følte mig fristet til at hente en Tabouret ind. Jeg traadte ud i For-Rummet, hvorfra Trappen gik op til Dækket.
Der var ikke et Menneske at se, alle Huse laa mørke, de tætte Trær i Haverne hvilede deres Løvkroner mod hinanden. Overalt duftede det af udsprungne Trær, lunkent og syrligt som efter en Regn. Mikkel gik langsomt videre. Da han kom forbi Hjørnet, hørte han dem synge Vigilie inde i St. Clara Kloster, Stemmerne lød klart og dog murdæmpet, bønligt, som kom de fra Fanger nede under Jorden.
Hun havde atter sat sig paa Stolen ved Vinduet og stirrede ud paa Haverne. Jeg tog min Hat, som laa paa Bordet, dreiede den mellem Hænderne og ventede paa, at hun skulde vende sig om imod mig. Endelig nærmede jeg mig og berørte hendes Skulder. Hun dreiede Hovedet og saae med sine forgrædte Øine forbavset paa min udstrakte Haand og paa den anden, der nerveust krammede Hatten.
Dagens Ord