United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger. Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være. Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Franz tilbragte tre Nætter udenfor den Dames Dør; sky, trykket op i Døraabningen som en Tyv, angst for at møde Skopudserne, som drog igennem Korridorerne med deres Kurve; tænderklaprende af Kulde. Han sneg sig ud af sin Seng, den brændte under ham; han satte sig i et Anretterværelse, og han slog Vinduet op for at faa Luft og Aande.
Hans Hjerte bankede, han trykkede Hænderne mod sit Bryst, og han blev angst for Lyden af sine egne Skridt. En Hund gøede i Huset, og han foer sammen som en Tyv. Hørte saa Skridt i Gangen. Han trykkede sig op imod Buskene og saa Marie. Han kunde ikke tale. Stod med bøiet Hoved og Hænderne knuget sammen, som om han foldede dem. Hr.
Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder; thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
"Spørg ham selv, siger jeg, om det ikke er sandt. Har jeg ikke hørt ham i sin Søns Nærværelse kalde sig selv for Tyv." Klyngen bagved begyndte at bølge raadvild. Men da rejste Kæmpen sig med et Sæt, saa Stolen væltede bagover. Saa ret som et Lys stod han i sin hele Højde foran Klyngen og lod sit Blik glide fra Mand til Mand.
Der var ingen Vrede i det Blik, men det var et underligt Blik, og det tvang Hans Joensen et Par Skridt tilbage, saa han traadte dem, der stod bagved, over Tæerne. "Av for Satan." "Han fægter nok med Hælene." "Og med Kæften," lød det fra Klyngen bagved. Hans Joensen var bleven ildrød i Hovedet. "Tyv," raabte han for tredie Gang.
Inde ved Buffeten var den forskrækkede Jomfru løbet fra sin Plads, og Kyperen fo'r raabende ned ad Trappen: -Det er Chefen det er Chefen, raabte han og løb ned. Man hørte Hr. Desgrais' Stemme, brølende som en uvan Tyr og pludselig Madam Martens Røst, der blev ved at skrige det ene Ord: -Tyv Tyv.
Da han var færdig, henvendte Nikola sig til Ypperstepræsten og sagde: "Min Fader, du har hørt alt, hvad denne slette Mand har sagt. Han anklager min Tjener derhenne, han, som efter sin egen Bekendelse selv er Tyv og Morder for at være en af de Barbarer, som vi alle hader og foragter.
Fa'ren sad og stirrede paa Sønnen, og det var, som sank han sammen i Stolen. "Hvad sagde den Mand?" spurgte han sagte. "Tyv. Tyveknægt," jamrede Niels; han ligesom spyttede Ordene ud i Graad. Fa'ren var knækket helt sammen henne i Stolen. Hans Ansigt var askegraat og ligesom dødt, der var kun Liv i Øjnene, der stirrede paa Sønnen.
Herluf løb ind i Buffetrummet og ned ad Trappen forbi Buffetjomfruen, som stod rystende ved Gelænderet: -Tyv, raabte Madam Martens igen. -Hun har fundet det fordærvede Kød, sagde Jomfruen, hvis Tænder klaprede i Munden. Herluf gik ned. Midt i Køkkenet stod Hr.
Dagens Ord