United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Med sin Vadsæk i Haanden banede han sig Vej igennem Trængslen, da pludselig en Haand lagde sig paa hans Skulder, og Lyden af en velkendt Stemme fik ham til at vende sig om. Det var Georg; han havde ikke kunnet kende ham iblandt Menneskemængden. I

OLLOVICO. Ja; men rådets afslag hvert billigt krav lod ingen anden vej til redning åben; og sejrens løn, hvis vore venner sejrer, opvejer vel den farefulde dyst, der snart os venter nu. AMBIORIX. er det, broder! OLLOVICO. Løsrivelse fra Romas herrevælde, vor tabte frihed er vel værd en kamp. AMBIORIX. Ad kortest vej vi haste til hjemmet; i hele Gallien vi oprør tænde.

Jeg går atter op i Byen, den samme Vej, jeg var kommet, passerer igen Snedkerne, som nu sad med sine Blikspand mellem Knæerne og spiste sin gode, varme Dampkøkkenmiddag, kommer forbi Bagerbutiken, hvor Brødet endnu ligger sin Plads, og når endelig Bernt Ankers Gade, halvdød af Udmattelse. Døren var åben, og jeg begiver mig opad de mange tunge Trapper til Kvisten.

Han kendte mig ikke, hans Øjne stirred mig tørre som Horn, og hans Ansigt fortrak ikke en Mine. Og jeg fortsatte min Vej.

Intet Spor af Liv var at se, og dog var Landevejen, hvorpaa han gik, nedtraadt af mange Menneske-fødder. Andrey undrede sig over, at han var ganske alene paa en Vej, der syntes saa stærkt befærdet. Men pludselig befandt han sig midt i en Skare Mennesker med blege, skyggeagtige Ansigter de fleste var ganske fremmede for ham.

Pigen lod til at genkende ham; thi hun rakte straks Brevet op til ham og løb saa hurtigt sin Vej.

Havde jeg tidligere fundet, hvad jeg søgte, havde jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet som I, da var visselig min vej blevet en hel anden. Kan hænde, at jeg da i dette øjeblik, havde stået ved eders side som talsmand for alle de forurettede i Norges rige.

Da Vasily intet havde at gøre om Aftenerne og ikke regnede det for noget at løbe en halv Mils Vej, havde han bragt det saa vidt, at han bogstavelig boede to Steder paa en Gang.

Å Krist, hvilken rigdom uden ende! Om dagen kan du ride dig i lunden sval, at vejde den vilde ; om natten kan du sove i fruersal silkebolsterne blå. SIGNE. Hvad siger du? ; smyk dig som bedst. Min lykke, den du lydt monne prise, kunde times dig selv. SIGNE. Hvad mener du vel? SIGNE. En bejler? Til hvem? MARGIT. Til dig. Å, da er han kommen den urette vej.

Han var jo selv Vej til »Onkel«, bragte måske sin Forlovelsesring, havde sultet i flere Dage, skyldte sin Værtinde. »Jasvared jeg, »når du vil være snar . . . .« »Naturligvissagde han og tog Tag i min Arm; »men jeg skal sige dig, jeg tror dig ikke, du er en Idiot; det er bedst, du følger med derned