United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Synkefærdig flux tilbage Albatrossen blev buxert. Skyndsomst noget reparert, var den snart, som før, parat til Piraterne at jage; men da den og vor Fregat lagde ved Jamaika an, laa der Ordre til dem begge, at de sammen skulde lægge Kours til Gammel-Engelland.
Den Stjerne, som dit Øje maaler, har ikke Morgenstjernens Straaler, der strengeligen, naar den daler, tilbage Aanderne befaler. O, Francis , elskte Francis , bliv! Jeg synge vil den Sang jeg kvad, da du til England kom tilbage fra Slaveskibene at jage. Min stolte, skjøndt en Jomfrus, Glæde, da glemte Kjærlighed at kvæde: kun Fædrelandets Priis den kvad.
»Tror De ikke, jeg kunde gøre det ellers?« »Nej, det tror jeg ikke.« »Jo, af mig kan De vente alt,« sagde jeg. Og jeg lagde Armen om hendes Liv. »Kan jeg det?« sagde hun bare. Det ærgred mig, stødte mig næsten, at hun holdt mig for så altfor skikkelig; jeg brysted mig op, skød Hjærtet op i Livet og tog hendes Hånd. Men hun trak den ganske stilfærdigt tilbage og flytted sig lidt bort fra mig.
Hun erkendte fuldt ud, at det var Andreys Pligt at træde til her hendes Andrey kunde ikke holde sig tilbage i en Sag som denne! men hendes Angst og Sorg for ham blev ikke mindre derved. Alt for den store Sag! I Themis’ Tempel. I et af de tarveligere Kvarterer i Dubravnik sad en Aften i Begyndelsen af Foraaret to unge Mænd foran et aabent Vindue.
Damerne foran mig havde begge en blå Fuglevinge i Hatten og et skotsk Silkebånd om Halsen. Det faldt mig ind, at de var Søstre. De bøjed af og standsed ved Cislers Musikhandel og talte sammen, jeg standsed også. Derpå kom de begge to tilbage, gik den samme Vej, som de var kommet, passered mig igen, drejed om Hjørnet ved Universitetsgaden og gik lige op til St. Olafs Plads.
For det skulde være mig en Fornøjelse, og det skulde jo ikke koste ham noget . . . . Men Manden vilde absolut blive af med mig og skråed hurtigt over Gaden til det andet Fortoug. Jeg gik atter tilbage til min Bænk og satte mig. Jeg var meget urolig, og den store Lire, som havde begyndt at spille lidt længer henne, gjorde mig end værre.
Den Vanvittige stirrer paa ham, og kryber sammen. »Ve mig!» mumler Alonzo. »Jeg har mistet mit Ideal, som skulde have ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban Murillos. Men varer en guddommelig Aabenbarelse længer? Jeg vil ile tilbage til Spanien, og i et Kloster bede Himlen at gjengive mig hendes Billede i Erindringen.»
Jeg blev liggende en Tid at se ind i Mørket, dette tykke Massemørke, som ingen Bund havde, og som jeg ikke kunde begribe. Min Tanke kunde ikke fatte det. Det var mig uden al Måde mørkt, og jeg følte dets Nærvær trykke mig. Jeg lukked Øjnene, gav mig til at synge halvhøjt og kasted mig frem og tilbage på Briksen, forat adsprede mig; men uden Nytte.
Alt er kommet jo tilbage, Alting som i gamle Dage, Alt igjen som Foraarsløvet; Ingen fattes; ikke Een. Gud i disse Blomstre givet atter har jer Alle Livet.
I et af Vinduerne i Retssalen blev i dette Øjeblik et hvidt Lommetørklæde synligt. „Juryen!“ raabte en Stemme blandt Mængden, og øjeblikkelig blev der Dødsstilhed. Man pressede sig sammen under Vinduerne med opad bøjede Hoveder. Inde i Salen forkyndte nu Retsbetjentens Stemme, at den sidste Del af den oprørende Farce var ved at tage sin Begyndelse. Juryen vendte tilbage for at oplæse sin Kendelse.
Dagens Ord
Andre Ser