Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 9. juni 2025
Hjælpeløse, urørlige som figurerne i en kinematograf, naar filmen stopper op, stod Sir Ralph og Jack og stirret op i luften. Men hvert sekund var kostbart. Dale kom først til sig selv igjen og kommanderte: „Tilbake til flyvemaskinen! Løp!“ Jack kom først avsted, over stok og sten, gled og snublet paa de glatte stener.
Du vil selv føle dig lettere til Mode, naar du har faaet talt ud!“ Et Øjeblik sad Andrey tavs og samlede alt sit Mod til det Slag, der nu skulde komme. „Du har gættet rigtigt, Tania!“ sagde han til sidst. „Jeg har bestemt at angribe Czaren!“ Hun forstod ham ikke først. „Har du da ikke altid gjort det?“ spurgte hun.
Der var intet at gøre ved det . . . . Jeg sidder der på Bænken og tænker over alt dette og er temmelig trist. Jeg væmmedes ved mig selv; endog mine Hænder forekommer mig modbydelige.
En Arbejdskærre ruller langsomt forbi, og jeg ser, at der er Poteter i den Kærre, men af Raseri, af Halsstarrighed finder jeg på at sige, at det slet ikke var Poteter, det var Kålhoveder, og jeg bandte grusomt på, at det var Kålhoveder. Jeg hørte godt, hvad jeg selv sagde, og jeg svor bevidst Gang efter Gang på denne Løgn, blot forat have den desperate Tilfredsstillelse, at jeg begik stiv Mened.
«Men det er da ialfald bedre, Jenny, at dere selv kom til at indse dette nu. End om det var kommet siden, naar baandet var fastere knyttet og det blev meget mere smertelig at løse det .» «Det er ikke det det er ikke det!» Hun brøt pludselig heftig av. «Det er det, at jeg ja jeg foragter mig selv.
Men hvor var Guds barn, ja, hvor var presten selv. Aa nei, hvad tænker jeg paa, sa hun til sig selv. Han har jo selv hustru og barn og det er jo juleaften. Endelig husket hun paa de ord i den 62de salme: „Alene i haab til Gud er min sjæl stille, fra ham kommer min forventning. Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.“
For hun hadde aldrig tænkt, at hun skulde være den, som behøvet saan hjælp . Ikke hadde han faat gjøre det arbeide, han vilde. Den kjærlighet han hadde baaret paa, hadde ikke faat leve livet. Endda var han ikke fortvilet. Det var vel det som var lykken ved at være troende likemeget hvad man trodde, bare man hadde noget utover sig selv at sætte lit til.
Jeg var kommet ind i Sultens glade Vanvid; jeg var tom og smærtefri, og min Tanke var uden Tøjler. Jeg overlægger i Stilhed med mig selv. Med de mest forunderlige Spring i min Tankegang søger jeg at udgranske Betydningen af mit ny Ord. Det behøved ikke at betyde hverken Gud eller Tivoli, og hvem havde sagt, at det skulde betyde Dyrskue?
Fortæl mig nu alt, hvad du har oplevet i Dubravnik udelad intet! Jeg har Mod til at høre alt!“ Andrey var glad ved at faa en Anledning til at forhale sin skæbnesvangre Meddelelse. Det var jo ikke nødvendigt straks at komme med den han kunde da i hvert Fald udsætte det til den næste Dag unde sig selv en sidste Drik af Lykkens Bæger.
Men derfor maatte du da godt kunne gifte dig med mig likegodt det som noget andet naar du allikevel er træt av det hele, og synes, du har opgit dig selv.» Og hans stemme blev het og bevæget, og han brast ut: «For du maatte komme til at bli glad i mig, jeg vet det saa sikkert saa glad som jeg er i dig!»
Dagens Ord
Andre Ser