United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Hvad gik der dog af Andrey i Aften?“ spurgte Georg sig selv, da han var bleven alene, „saadan har jeg aldrig set ham før.“ Den næste Morgen sad Georg i sin Vens Værelse med en Pakke Manuskript i Lommen. Andrey havde sovet paa sin Vrede og Sorg eller rettere ligget vaagen paa den, og saa træt, men rolig ud. Han modtog sin Gæst som sædvanlig, ja snarere med lidt mere Opmærksomhed end ellers.
Dertil kom at Ratje med sædvanlig elskværdighed havde tirret skipperen paa kutteren langt udover al taalmodigheds grænser her engang i sommer, da den laa i vindstille en dag, den skulde indover til byen og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, det bæst, staaet og viftet med en taugende og slængt mange haanende ord efter sig; men han havde ikke taget tolderen paa slæb.
„Nej, det er just Sagen, han kan ikke faa fat paa det uden at have et Par Ord med fra dig. Slutteren har ved sædvanlig Tid været i Værtshuset i Dag, men du kom ikke.“ Det var sandt nok, Andrey mente ikke, at der nu var mere at gaa efter. „Saa vil jeg straks se at opsøge Slutteren!“ sagde Andrey. „Det er der ikke Tid til nu! Saa kommer du for sent til Toget!“ mente Georg.
Mekanisk satte jeg Brillerne igen på, tog Knapperne i Hånden og gik; jeg sagde Godnat og lukked Døren efter mig som sædvanlig. Se så, der var ikke mer at gøre! Udenfor Trappegabet standsed jeg og så endnu engang på Knapperne. At han slet ikke vilde have dem! sagde jeg; det er dog næsten nye Knapper; jeg kan ikke forstå det!
I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil en Luksus, hun ikke havde nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.
Mit hele Væsen var i dette Øjeblik i den højeste Grad af Pine; jeg havde endog Smærter i Armene og kunde knapt holde ud at bære dem på sædvanlig Måde. Af mit sidste svære Måltid følte jeg også et stærkt Ubehag, jeg var overmæt og ophidset og spadsered frem og tilbage, uden at se op; de Mennesker, som kom og gik omkring mig, gled mig forbi som Skimt.
Jeg vil gaa hen til Varia Voinova og følge med hende, naar hun som sædvanlig aflægger sit Besøg hos Søstrene Dudorov.“
Udenfor Kontordøren standsed jeg, forat undersøge om mine Papirer lå efter Pagina; jeg glatted dem omhyggeligt ud, stak dem igjen i Lommen og banked på. Mit Hjærte klapped hørligt, da jeg trådte ind. Saksen er som sædvanlig tilstede. Jeg spørger frygtsomt efter Redaktøren. Intet Svar. Manden sidder og borer efter Smånyt i Provinsaviserne. Jeg gentager mit Spørgsmål og stiger længer frem.
Dagens Ord
Andre Ser