Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Maria Carolina vidste ikke selv, men hun syntes, hun var saa grænseløs, saa forfærdelig ulykkelig.... Da var Maria Carolina vel en fjorten Aar. Hendes Højhed Hertuginden valgte Maria Carolina to Veninder. Det var et Par Gehejmeraaddøtre med lyserødt Haar og Fregner til ned paa Halsen.
Nej! sagde Hans og Blodet jog ham til Hovedet Gør Du ? Næi ...! Saa skulde Du tale lidt mindre frit om hende! synes jeg. Naa e, Fa'en! haanede den anden Naar hun kan rende her og spille Knupveninde med vores Frøken Charlotte, saa er hun sgu ikke bedre værd! Knupveninde ...? Ja, Gu' er de Knup veninder! De sover sammen, og de kører ud sammen, og de gaar i Bad sammen ... den er jo tydelig nok!
Det var, som om en pludselig Mathed faldt over hende, og hendes Stemme blev forandret: -Men det lærer vi vel alle, sagde hun. Faderens Skridt lød med ét gennem Stuen. -Det er kun mig, sagde han. Moderen bøjede sit Hoved. Lidt efter talte hun igen men ligesom hastigere. Hun fortalte om sine Veninder, de unge Piger fra den hvide Gaard.
»Ja.« Han tog det gamle Indpakningspapir op af Lommen. »Et af Smykkerne laa jo indsvøbt i Papir med Konditorens Firmamærke, der bor her i Huset. Har de allerede glemt det, lille Frue?« Ja, det havde hun. Men nu huskede hun godt, de to Veninder havde købt Kager dernede.... » Og sparsommeligt anvendt Papiret!« »Men alt det andet Papir omkring de andre Pakker?« lød det ærgeligt fra Fru Majendie.
-Man ser bare, du, at noget er der i Vejen, sagde Konferentsraadinden. Og Skylden er vel vor, Anna, sagde hun: vi har vel ikke forstaaet at passe rigtig paa dem. -Konferentsraadinden havde Taarer i sine store gode Øjne; hun tænkte paa Asta, som var hendes kæreste og nu »sad derovre og passede Syge«.... De to gamle Veninder sad længe tavse og triste ved Siden af hinanden.
Fru Kaptajn Petersen havde talt om Indtægter og om to Veninder, gifte i Handelsstanden, som for anden Gang i fire Aar skiftede Møblement og »tog nyt« og hun sluttede med sin forbitrede Stemme: -Ja der er Folk, der tjener Penge. Og alle Damerne sad nu tavse, i Lyset fra Lamperne, med det samme stramme og anstrengte Udtryk i Ansigterne.
Nina havde en Baron Petersdorf som Herre, Gerson dansede Borddansen med Margrete, William med en anden af Sofies Veninder. Det var hen i Maaltidet. Baronen havde skudt Flugtstolen tilbage og sad med fremstrakte Ben og legede med sin Uhrkæde, mens han konverserede Nina, der var rød i Kinderne og havde lagt en lille Stump Is i sit Kammerdugslommetørklæde for at køle sine Øjne.
Det var Brevene fra Sekretæren, alle Moderens Ungdomsbreve fra hendes Moder igen og fra hendes Veninder og fra hendes Fader. De laa saa fint i Pakker, gulnede, sammenfoldede som i den Tid, man ikke brugte Konvoluter, med visnede Violer imellem, ombundne med Baand. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit Skød. Og hun fortalte.
Paa alle de Steder, hvor Niels hører ind og faar sig lidt Mad, kalder han Konerne for sine Veninder. Han tager saa tit Blomster med til dem. Farvel da og hav det godt. Det varer længe nu, inden vi ses igen. Farvel o' regte manne Tak for i Dav. Alle Himlens Fugle de har Vinger jæ har mine Træsko fra i Fjor ... Han sætter i og svinger med Bylten.
Saa snart der atter var blevet mørkt, og Børnene kom hjem, kunde hun spøge med dem, tale til dem om Rejsen til Syden, om Nizza, hvor hun vilde blive rask. "Jeg er allerede meget bedre," sagde hun. Hun forsøgte at staa op, at tage mod Visitter, hun vilde gøre Selskab for Ninas Veninder. Der var en Bedring. Berg lod hende ligge paa Chaiselonguen i Kabinettet.
Dagens Ord
Andre Ser